Erhverv

Klonede bankdirektørs stemme: Stjal 35 mio. dollars

Bankrøvere har stjålet et millionbeløb ved at klone en bankdirektørs stemme. Fremover skal vi vænne os til, at vi ikke kan stole på, hvad vi ser, hører eller læser, siger ekspert.

Modelfoto. Hacker, hachking, computer, it. krimigenre

Hvis du forbinder bankrøverier med elefanthuer, pistolskud og politisirener, så tænk om igen.

En ny type økonomisk kriminalitet er begyndt at hærge, og den er langt mere sofistikeret.

I en bank i Dubai i Forenede Arabiske Emirater (FAE), har svindlere brugt den såkaldte deepfake teknologi til at klone stemmen på bankens direktør i et telefonopkald til en medarbejder i banken. Dermed har svindlerne udgivet sig for at være bankdirektøren og fået godkendt en pengeoverførsel på 35 mio. dollars, svarende til 225 mio. danske kr. - til deres egne konti.

I fremtiden kan vi som udgangspunkt ikke være sikre på, at det vi læser, ser eller hører er rigtigt.

Christiane Vejlø, digital trendanalytiker hos Elektronista Media. 

Det fremgår af et retsdokument, til den amerikanske distriktsdomstol i Columbia.

Her har de Forenede Arabiske Emirater søgt amerikanske efterforskeres hjælp til at spore nogle af de stjålne midler, som skulle være endt på amerikanske konti.

Deepfake

Deepfakes er manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens.

Deepfake teknologi bruger typisk ansigtsgenkendelse og genskaber folks stemme og ansigt ved at indsamle allerede eksisterende fotos og lydoptagelser.

Dermed kan man genskabe scenarier, som aldrig har fundet sted.

Svindlerne har - udover at bruge kunstig intelligens til at klone bankdirektørens stemme - også hacket sig ind i bankdirektørens mailkonto og sendt mails på hans vegne til banken. Ud fra det samlede billede har banken troet på, at forespørgslen var legitim og altså godkendt pengeoverførslen.

I følge Forbes - som har fundet frem til retsdokumentet - er det anden gang, at svindlere har brugt stemmeklonings-teknologi til at stjæle penge, men det er første gang, det gælder så store pengebeløb.

Første offer for denne type af svindel var et britisk energiselskab, hvor svindlere fik fravristet 243.000 dollars ved at udgive sig for at være selskabets adm. direktør.

Det bliver dog langt fra sidste gang, vi kommer til at se svindel via denne type deepfake-teknologi.

Det mener teknologieksperten Christiane Vejlø, der er digital trendanalytiker hos Elektronista Media.

»Vi har kun set toppen af isbjerget, og vi bør været meget bekymrede for den her teknologi. Vi har været vant til, at når vi ser og hører en person tale, så ser vi typisk ingen grund til at betvivle, om det rent faktisk er personen. Det skal vi til at gøre op med,« siger hun.

Ser du en fremtid, hvor man ikke kan stole på, hvad folk siger, hvis man ikke står overfor dem fysisk?

»Ja, det gør jeg. Det her ser så ægte og virkeligt ud. I fremtiden kan vi som udgangspunkt ikke være sikre på, at det vi læser, ser eller hører er rigtigt,« siger Christiane Vejlø.

Ifølge hende er deepfake-teknologien allerede relativt let tilgængelig - man kan sågar lære at bruge den blot ved at »google lidt og se et par youtube-videoer.« Derfor må vi bare acceptere at teknologien er her, og så indrette os efter den.

»Forhåbentlig finder vi en teknologi, hvor man skal verificere meldinger ved f.eks. en to-faktor godkendelse. Så hvis man får et telefonopkald fra sin chef om at foretage en pengeoverførsel, så skal han bagefter godkende med en form for kode, kun han har,« siger Christiane Vejlø.

Læs også