Pris på råkaffe stiger - det mærkes hos dansk producent
Prisen på råkaffe er den seneste tid steget og har ifølge det norske medie E24 nået det højeste niveau i ti år.
De højere priser mærkes hos danske Peter Larsen Kaffe. Markederne er ifølge kommunikations- og udviklingschef Lars Aaen Thøgersen usikre.
- Det har været sådan i en del tid. Der har været usikkerhed om høsten i særligt Brasilien, og det har givet højere priser på børserne, siger han.
Det kommer oven i højere priser på fragt, der har ramt verdensøkonomien,…



