Erhverv

Lundbeck-formand Lars Rasmussen kræver genrejsning efter fiaskoer på stribe: »Vi kan ikke leve med, at det er gået sådan«

Lundbecks årelange arbejde med at udvikle nye lægemidler er foreløbig endt i fiasko. Det får nu formand Lars Rasmussen til at kræve synlige resultater, selvom topchef Deborah Dunsire siden sin tiltrædelse i 2018 stort set har måttet genstarte selskabets udviklingsarbejde.

Lars Rasmusssen har siddet i bestyrelsen i Lundbeck siden 2013 og har været formand siden 31. marts 2016. I hans formandstid har udfordringerne været massive, og Lundbeck er i dag væsentligt mindre værd. Grafik: Anders Thykier.

Lundbecks bestyrelsesformand, Lars Rasmussen, sætter nu både sig selv og resten af selskabet under yderligere pres ved at tone rent flag midt i en tid med kursmæssig fiasko og en truende vækstkrise lurende i horisonten.

»Der er ingen tvivl om, at det har været en skuffelse, at ingen af de midler, vi for år tilbage havde i pipelinen, er kommet på markedet. Den dårlige interne succesrate giver bestemt anledning til eftertanke,« siger Lars Rasmussen.

Han understreger, at det har haft stor betydning for, hvordan selskabet nu investerer i egen forskning og udvikling.

En ændring, der blev påbegyndt for tre år siden, så Lundbeck i dag bl.a. bruger flere data i forsøget på at øge sandsynligheden for at få succes med sin egen pipeline af lægemiddelkandidater.

Endnu har omverdenen ikke set resultaterne af den indsats, da udvikling af nye lægemidler typisk tager omkring 10 år.

Inden for hjernesygdomme, på fagsprog CNS, er succesraten til selskabets forsvar i det hele taget meget lav.

Faktum er imidlertid, at der i den mellemliggende periode fortsat har været fejlskud på fejlskud med flere lægemiddelhåb.

»Vi kan ikke leve med, at det er gået sådan. Det er nødt til at ændre sig i fremtiden, for ellers giver det jo ikke nogen mening at investere i egen forskning og udvikling. Når det så er sagt, forstår vi også udmærket godt det marked, vi er i. Vi kommer aldrig til at få en høj succesrate, men det er klart, at det er det kritiske punkt,« siger Lars Rasmussen.

De mange pipeline-fejlskud er problematiske af flere forskellige årsager. For det første bruger Lundbeck i forvejen en relativt høj del af sin omsætning på forskning og udvikling.

For det andet koster fiaskoerne hver gang hårdt på aktiekursen, og for det tredje øger det presset for at foretage yderligere opkøb.

Hos Lundbeck-investoren ATP, der ved udgangen af august ifølge den seneste aktieliste havde Lundbeck-aktier for mere end 1,1 mia. kr., anerkender underdirektør for danske aktier Claus Berner Møller præmissen om områdets sværhedsgrad.

Han tøver heller ikke med at kalde det et af de områder, hvor det er sværest at få godkendt nye og innovative lægemidler overhovedet.

»Derfor er det helt afgørende, at Lundbeck - udover egen forskning og udvikling - også foretager opkøb eller fusioner inden for området,« vurderer Claus Berner Bøller.

Han udtrykker desuden tilfredshed med, at Lundbeck over de senere år har vist, at selskabet er parat til at indgå aftaler med eksterne partnere og desuden har udvidet sine fokusområder inden for hjernesygdomme. Det har ifølge ATP-direktøren »været nødvendigt.«

Læs også