Erhverv

Forskere advarer: Ekstreme solstorme kan slå internettet ud i månedsvis

Solstorme kan ramme når som helst, og vi har ikke gjort noget for at forberede os, lyder advarslen.

Solstorme kaldes også for Coronal Mass Ejections, CME, og er store skyer af magnetiseret plasma. Arkivfoto: Handout/Nasa

En ekstrem solstorm kan i værste fald lægge internettet ned.

Det konkluderer et studie, der for nylig blev præsenteret på en konference om datakommunikation kaldet AMC Sigcomm 2021, ifølge Videnskab.dk.

Studiet dykker ned i et scenarie, hvor et udbrud på Solen er så kraftigt, at partikler kan blive sendt mod Jorden og ødelægge undersøiske internetkabler.

Det er slemt, fordi alle verdens kontinenter er forbundet via disse kabler, som ligger på havbunden.

Eksempelvis er vi på den måde i Danmark forbundet med New Jersey på USA’s østkyst.

Studiet peger på, at vi slet ikke er forberedte på den krise, der ville opstå i kølvandet på et internetnedbrud forårsaget af solstorme, og i teorien kunne det ske i morgen.

Læs også: Bliv klogere på de solstorme, der måske truer Danmark

Nogle kabler er særligt modtagelige over for solstorme

Langdistancekablerne på havets bund er såkaldte fiberkabler, som bruges, når der skal transporteres store datamængder over lange afstande.

De er ikke i sig selv sårbare over for Solens aktivitet, men langdistancekabler har et sideløbende kabel, som tilfører strøm til de mellemstationer, der ”booster” signalerne, og dette kabel er særlig modtageligt over for effekterne af en solstorm.

En anden sårbarhed er, at der i internetkablerne ligger såkaldte repeaters.

En repeater er et apparat, som opfanger og videresender signaler, og de er særligt udsatte over for solstorme, for i det sekund, mange af dem sætter ud, stopper hele kablet med at fungere.

»Jo længere et kabel er, jo mere sårbart er det over for en solstorm, for hvis kablet eksempelvis er tusindvis af kilometer langt, så kræver det en masse repeaters for at fungere, ellers bliver internetsignalet for svagt. Og for at tilføre de her repeaters nok strøm, har man lagt et strømkabel, der løber parallelt med internetkablet,« fortæller Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, til Videnskab.dk.

Læs også: Farligere end troet: Solen kan udspy gigantiske solstorme hvert 1.000 år

Kablerne er svære at reparere

Hvis kablerne går i stykker som følge af en solstorm, kan man ikke bare reparere dem, som man kan lappe hullet i en punkteret cykelslange.

Kablerne kan ligge på flere tusinde meters dybde, så det er stort projekt, når de sætter ud, og der kan gå flere måneder, hvor internettet kan være nede.

En anden risikofaktor, der gør internettet sårbart over for solstorme, er, at langt de fleste undersøiske kabler befinder sig relativt højt mod nord.

Solstorme rammer kraftigst ved de nordligste og sydligste breddegrader, hvor Jordens magnetfelt er svagest.

Derfor bør vi i fremtiden have flere kabler, der ligger tættere på ækvator, anbefaler forskerne.

Læs også: Ny algoritme skal varsle elselskaberne om solstorme

Handleplaner på vej

Oven i det hele er det ifølge studiet et stort problem, at vi ikke har en nødplan for, hvordan vi skal håndtere et internetnedbrud forårsaget af solstorme.

Center for rumsikkerhed (Space Safety) på DTU er et tværfagligt samarbejde, som arbejder på at kortlægge og finde løsninger på, hvordan vi skal forholde os til blandt andet naturkatastrofer, herunder effekterne af solstorme og partikelstråling.

Michael Linden-Vørnle er en af dem, som har søsat projektet, og han arbejder i øjeblikket på at forstå, hvordan forskellige samfundsstrukturer kan blive berørt, hvis en solstorm afbryder forbindelsen til de undersøiske internetkabler.

»Det er særligt den kritiske infrastruktur, som det er vigtigt at få lagt en køreplan for. Vi arbejder på at kortlægge disse områder, så vi kan hjælpe myndighederne i retning af, hvordan de fremover skal tænke struktur ind i forhold til solstorme,« forklarer han.

»Områderne, vi er i gang med at skabe overblik over, er blandt andet sundhedsområdet: Hvad gør man på hospitalerne? Eller inden for finanssektoren, hvor transaktioner sker ved hjælp af fælles internetforbindelse?«

»Derfor er det vigtigt, vi får styr på det her, så vi kan komme med konkrete handlingsplaner for, hvordan vi fremover skal bygge vores infrastrukturer,« lyder det fra Michael Linden-Vørnle.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Læs også
Top job