Erhverv

Vestas-lobbyister kæmper for at undgå straftold på klimabelastende kinesiske vindmølletårne

Mens Vestas fremhæver, at selskabet vil være bæredygtig i alt, hvad man gør, har virksomhedens lobbyister modarbejdet en told, der skal stoppe brugen af kinesiske vindmølletårne i europæiske vindmølleparker. Uhindret adgang til globale værdikæder er afgørende, forklarer Vestas.

Vestas kæmper for at kunne blive ved med at importere billigere vindmølletårne fra Kina til Europa. Det går ifølge kritikere ud over danske tårnproducenter, som Welcon i Give, hvor billedet er taget. Foto: Joachim Ladefoged

Et af landets grønne fyrtårne, Vestas, har bag kulisserne kæmpet for at få regeringen til at stoppe en europæisk antidumping-told på kinesiske vindmølletårne.

Dermed forsøger Vestas at bevare adgangen til billige kinesiske ståltårne, som medfører udledning af store mængder CO2, når de sejles på oliedrevne fragtskibe fra Kina. Det sker, samtidig med at Vestas offentligt proklamerer, at selskabet vil være så bæredygtig som muligt i hele sin værdikæde.

Vestas’ lobbyindsats fremgår af mødereferater fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, som Finans har fået aktindsigt i. Ifølge den britiske Kina-ekspert Luke Patey er den udtryk for, at Vestas har mere fokus på kortsigtede omkostninger end langsigtede klimaforandringer.

»Sagen viser, at Vestas ligesom mange andre vestlige virksomheder primært bekymrer sig om de kommende kvartals- og årsrapporter. De tænker mindre på tabet af konkurrenceevne for andre dele af industrien. Og de tænker mindre på de langsigtede klimaskader ved at købe mere CO2-belastende ståltårne i Kina og sejle dem hele vejen til Europa. Det er åbenlyst ikke et godt træk for klimaet,« siger Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Sagen kort
  • Kinesiske producenter af vindmølletårne har over de senere år sat sig på en stor del af markedet for tårne til vindmøller, der opstilles i Europa. Der findes ingen samlede opgørelser, men ifølge to danske tårnproducenter er det omkring 80 pct. af tårnene til europæiske vindmøller, der kommer fra ikke europæiske lande.
  • Vestas og Ørsted bekræfter, at de importerer tårne fra Asien, men oplyser, at andelen er langt mindre end 80 pct.
  • Asiatiske tårnproducenter har fordel af, at de kan købe kinesiske stålplader, der ifølge myndigheder i EU, USA og Japan er banket ned i pris på grund af kinesisk statsstøtte. Derfor kan de slå de europæiske tårnproducenter på prisen, selv om tårnene, der ofte er over 100 meter lange, skal fragtes hele vejen fra Asien.
  • EU lagde i 2016 en straftold på kinesisk stål, fordi man konstaterede, at der var tale om prisdumping. De danske tårnproducenter forsøger nu at få EU til også at lægge told på tårne produceret af det kinesiske stål.
  • EU Kommissionen har behandlet antidumpingsagen siden oktober 2020.

Beregninger fra en dansk tårnproducent viser, at alene fragten af et enkelt ståltårn fra Kina udleder lige så meget CO2 som hele fremstillingen af 20-50 tårne i Danmark. Det er en del af værdikæden, som ifølge Vestas selv skal være så klimavenlig som muligt.

Som verdens største vindmølleproducent spiller Vestas en nøglerolle i den grønne omstilling, men ud over at levere vindmøllerne har Vestas »en særlig forpligtelse til at gå forrest og være bæredygtig i alt, hvad vi gør,« udtalte Vestas’ marketingdirektør, Morten Dyrholm, for nylig til Finans.

Morten Dyrholm mener imidlertid, at en told på tårnene vil skade den grønne omstilling.

»Hovedformålet med at drive en grøn omstilling må være, at vi gør det så omkostningseffektivt som muligt. Jo flere handelsbarrierer og forhindringer, du sætter op for den grønne industri og globale spillere som Vestas, jo dyrere bliver den grønne omstilling,« siger han.

Som Finans tidligere har afdækket, er sagen om de kinesiske vindmølletårne blevet rejst af europæiske tårnproducenter, heriblandt de to danske virksomheder Welcon og Valmont SM. De har rejst sagen over for EU-Kommissionen, fordi de mener, at de bliver udkonkurreret af kinesiske tårnproducenter, som modtager ulovlig kinesisk statsstøtte.

Så meget CO2 udleder et skib fra Kina
  • 13 kinesiske vindmølletårne, der i dag udgør landvindmølleparken Grimsås i Sverige, har alene på sejlturen fra Kina udledt lige så meget CO2, som den danske tårnproducent Valmont bruger i selve produktionen af mere end 600 vindmølletårne på fabrikken i Rødekro.
  • Det viser en beregning, som Valmont SM har foretaget på baggrund af en konkret transport med det kinesiske skib ”Qian Kun” i 2018. På den baggrund konkluderer Valmont, at fragten af et vindmølletårn fra Kina udleder lige så meget CO2, som fremstillingen af 20-50 tårne i Danmark.
  • Beregningen er ikke en komplet beregning af tårnenes CO2-aftryk. Den indregner bl.a. ikke CO2-belastningen fra stålfremstillingen eller selve tårnproduktionen i Kina.
  • Det var vindmølleproducenten Siemens Gamesa, der valgte en kinesisk tårnproducent frem for Valcon SM til det konkrete projekt. Det har ikke været muligt at få Siemens Gamesa til at forholde sig til den konkrete beregning.

Tidligere har både EU og USA konkluderet, at Kina dumper prisen på stål, men EU’s fungerende told på stål gælder ikke, når stålet bliver formet som et vindmølletårn. Og sådan skal det blive ved med at være ifølge Vestas.

Dokumenter viser, at Vestas i løbet af året har holdt møder med både Udenrigsministeriets EU-repræsentation, Energistyrelsen og Kommissionen. Vestas var initiativtager til flere af møderne.

Her argumenterede Vestas’ lobbyister bl.a. for, at det er vigtigt at have adgang til globale værdikæder, fordi der ikke er et stort nok udbud af vindmølletårne inden for EU.

Den påstand bliver blankt afvist af Jens Pedersen, der er adm. direktør i Welcon. Han kan sagtens levere flere tårne, og han mener tværtimod, at der har været en betydelig overkapacitet af europæiske ståltårne over de senere år.

»Situationen er jo den, at vi kæmper om at få ordrerne, fordi vindmølleproducenterne i stigende grad importerer tårne fra Kina. Det er jo derfor, at flere europæiske tårnproducenter er gået konkurs de senere år,« siger han.

Vestas genkender ikke billedet og oplyser, at selskabets indkøb hos de europæiske producenter er steget med 30 pct. i perioden 2016-2019.

EU-Kommissionen har behandlet antidumping-sagen siden efteråret 2020, og der ventes at falde en afgørelse inden jul.

Kommissionen afleverede i sidste måned en fortrolig indstilling til medlemslandene, som nu skal stemme for eller imod en told. Erhvervsminister Simon Kollerup ønsker ikke at kommentere på, hvad kommissionen bør konkludere, eller hvad den danske regering vil stemme.

Simon Kollerup lægge ikke skjul på, at der er store danske erhvervsinteresser på spil, men han understreger, at Erhvervsministeriet løbende har talt med relevante interessenter i begge lejre.

»Dette er en særlig svær sag. For uanset indførsel af told eller ej kan der være tale om en risiko for tab af danske arbejdspladser. Der er derfor ikke nogen entydig god løsning for Danmark,« skriver Simon Kollerup i en e-mail til Finans.

Læs også
Top job