Erhverv

Vestas-lobbyister kæmper for at undgå straftold på klimabelastende kinesiske vindmølletårne

Mens Vestas fremhæver, at selskabet vil være bæredygtig i alt, hvad man gør, har virksomhedens lobbyister modarbejdet en told, der skal stoppe brugen af kinesiske vindmølletårne i europæiske vindmølleparker. Uhindret adgang til globale værdikæder er afgørende, forklarer Vestas.

Artiklens øverste billede
Vestas kæmper for at kunne blive ved med at importere billigere vindmølletårne fra Kina til Europa. Det går ifølge kritikere ud over danske tårnproducenter, som Welcon i Give, hvor billedet er taget. Foto: Joachim Ladefoged

Et af landets grønne fyrtårne, Vestas, har bag kulisserne kæmpet for at få regeringen til at stoppe en europæisk antidumping-told på kinesiske vindmølletårne.

Dermed forsøger Vestas at bevare adgangen til billige kinesiske ståltårne, som medfører udledning af store mængder CO2, når de sejles på oliedrevne fragtskibe fra Kina. Det sker, samtidig med at Vestas offentligt proklamerer, at selskabet vil være så bæredygtig som muligt i hele sin værdikæde.

Vestas’ lobbyindsats fremgår af mødereferater fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, som Finans har fået aktindsigt i. Ifølge den britiske Kina-ekspert Luke Patey er den udtryk for, at Vestas har mere fokus på kortsigtede omkostninger end langsigtede klimaforandringer.

»Sagen viser, at Vestas ligesom mange andre vestlige virksomheder primært bekymrer sig om de kommende kvartals- og årsrapporter. De tænker mindre på tabet af konkurrenceevne for andre dele af industrien. Og de tænker mindre på de langsigtede klimaskader ved at købe mere CO2-belastende ståltårne i Kina og sejle dem hele vejen til Europa. Det er åbenlyst ikke et godt træk for klimaet,« siger Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Beregninger fra en dansk tårnproducent viser, at alene fragten af et enkelt ståltårn fra Kina udleder lige så meget CO2 som hele fremstillingen af 20-50 tårne i Danmark. Det er en del af værdikæden, som ifølge Vestas selv skal være så klimavenlig som muligt.

Som verdens største vindmølleproducent spiller Vestas en nøglerolle i den grønne omstilling, men ud over at levere vindmøllerne har Vestas »en særlig forpligtelse til at gå forrest og være bæredygtig i alt, hvad vi gør,« udtalte Vestas’ marketingdirektør, Morten Dyrholm, for nylig til Finans.

Morten Dyrholm mener imidlertid, at en told på tårnene vil skade den grønne omstilling.

»Hovedformålet med at drive en grøn omstilling må være, at vi gør det så omkostningseffektivt som muligt. Jo flere handelsbarrierer og forhindringer, du sætter op for den grønne industri og globale spillere som Vestas, jo dyrere bliver den grønne omstilling,« siger han.

Som Finans tidligere har afdækket, er sagen om de kinesiske vindmølletårne blevet rejst af europæiske tårnproducenter, heriblandt de to danske virksomheder Welcon og Valmont SM. De har rejst sagen over for EU-Kommissionen, fordi de mener, at de bliver udkonkurreret af kinesiske tårnproducenter, som modtager ulovlig kinesisk statsstøtte.

Tidligere har både EU og USA konkluderet, at Kina dumper prisen på stål, men EU’s fungerende told på stål gælder ikke, når stålet bliver formet som et vindmølletårn. Og sådan skal det blive ved med at være ifølge Vestas.

Dokumenter viser, at Vestas i løbet af året har holdt møder med både Udenrigsministeriets EU-repræsentation, Energistyrelsen og Kommissionen. Vestas var initiativtager til flere af møderne.

Her argumenterede Vestas’ lobbyister bl.a. for, at det er vigtigt at have adgang til globale værdikæder, fordi der ikke er et stort nok udbud af vindmølletårne inden for EU.

Den påstand bliver blankt afvist af Jens Pedersen, der er adm. direktør i Welcon. Han kan sagtens levere flere tårne, og han mener tværtimod, at der har været en betydelig overkapacitet af europæiske ståltårne over de senere år.

»Situationen er jo den, at vi kæmper om at få ordrerne, fordi vindmølleproducenterne i stigende grad importerer tårne fra Kina. Det er jo derfor, at flere europæiske tårnproducenter er gået konkurs de senere år,« siger han.

Vestas genkender ikke billedet og oplyser, at selskabets indkøb hos de europæiske producenter er steget med 30 pct. i perioden 2016-2019.

EU-Kommissionen har behandlet antidumping-sagen siden efteråret 2020, og der ventes at falde en afgørelse inden jul.

Kommissionen afleverede i sidste måned en fortrolig indstilling til medlemslandene, som nu skal stemme for eller imod en told. Erhvervsminister Simon Kollerup ønsker ikke at kommentere på, hvad kommissionen bør konkludere, eller hvad den danske regering vil stemme.

Simon Kollerup lægge ikke skjul på, at der er store danske erhvervsinteresser på spil, men han understreger, at Erhvervsministeriet løbende har talt med relevante interessenter i begge lejre.

»Dette er en særlig svær sag. For uanset indførsel af told eller ej kan der være tale om en risiko for tab af danske arbejdspladser. Der er derfor ikke nogen entydig god løsning for Danmark,« skriver Simon Kollerup i en e-mail til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.