Erhverv

Cyberangreb sender Vestas i armene på CSIS' sikkerhedseksperter

Fredagens cyberangreb har udviklet sig til et dyrt bekendtskab for Vestas-ejere. Mandagens handler har rundbarberet vindmøllegigantens markedsværdi med 5,8 mia. kr.

Vestas-topchef Henrik Andersen har givetvis haft en travl weekend, efter at vindmøllegiganten fredag blev ramt af et cyberangreb. Foto: Vestas

Udadtil forsøger Vestas-ledelsen med topchef Henrik Andersen i front at udstråle ro og overskud, efter at vindmøllegiganten fredag blev ramt af et cyberangreb. Men bag lukkede døre er situationen givetvis en anden.

I hvert fald erfarer Finans, at cyberangrebet har fået Vestas til søge hjælp hos nogle af branchens dyreste eksperter i form af sikkerhedsfirmaet CSIS.

2021-forventninger
  • Vestas har som overordnet mål at nå en indtjening på 10 pct. af omsætningen.
  • Oprindelig forventede Vestas en 2021-omsætning på 16-17 mia. euro (119-126,5 mia. kr.) og en indtjening på ebit-niveau på 6-8 pct. svarende til 7,1-10,1 mia. kr.
  • I forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet den 11. august nedjusterede Vestas 2021-forventningerne til en 2021-omsætning på 15,5-16,5 mia. euro (115,3-122,8 mia. kr.) og en indtjening på 5-7 pct. (5,8-8,6 mia. kr.).
  • Ved præsentationen af regnskabet for 3. kvartal den 3. november blev indtjeningen nedjusteret fra 5-7 pct. til nu at lyde på »omkring 4 pct.«.

Finans har bedt Vestas om en kommentar til CSIS-samarbejdet. Vestas oplyser, at man ikke ønsker »at gå i detaljer« med oplysninger om de eksterne rådgivere, der er hyret ind i kampen mod de cyberkriminelle.

Det kommer ikke bag på Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank og Vestas-ekspert, at vindmøllegiganten har allieret sig med sikkerhedsrådgivere som CSIS.

»Sporene fra tidligere cyberangreb skræmmer jo. Vi ved, at det her kan være rigtig dyrt, hvis ikke angrebet bliver inddæmmet hurtigt. Og for Vestas kommer angrebet på det dårligst tænkelige tidspunkt - midt i 4. kvartal der er blandt årets travleste,« siger Jacob Pedersen.

De senere år har servicegiganten ISS, høreapparatkoncernen Demant, Bauhaus-kæden og ikke mindst A.P. Møller–Mærsk alle rapporteret om cyberangreb.

Alene for de nævnte selskaber er den samlede regning for udgifter til håndtering af angrebet, tabt omsætning og genopbygning af it-infrastrukturer løbet op i mere end 2,7 mia. kr., hvilket vidner om, at cyberangreb kan gemme på store regninger.

It-angrebet på Vestas har da også påkaldt sig opmærksomhed i udlandet. Den amerikanske storbank Citi udsendte mandag morgen en flash-melding bl.a. med fokus på, at det for nuværende er umuligt at sige noget om, hvad angrebet kommer til at koste Vestas og dermed i sidste ende de mere end 140.000 aktieejere.

Morten Rosted Vang, fagleder i DI Digital, slår fast, at der altid følger en regning i hælene på et cyberangreb.

»Men jo mere en virksomhed har gjort på forkant for at sikre sig mod virkningerne af et angreb, desto mindre er regningen,« siger han.

I 2020 hentede Vestas 48 pct. af driftsindtjeningen i 4. kvartal, mens det tilsvarende tal for 2019 var 40 pct.

Vestas-aktien lukkede mandag med et kurstab på 2,5 pct. svarende til et dyk i vindmøllekæmpens markedsværdi på 5,8 mia. kr.

Læs også