Erhverv

Klimakrav sender danske olierederier på opkøb: »Vi er nødt til at blive større«

Fusionsballet er skudt i gang blandt tankrederierne. Større selskaber og mere samarbejde er den eneste vej frem, lyder det fra rederierne Hafnia og Maersk Tankers.

Milliardunderskud, investorflugt og klimakrav har sat gang i et globalt fusionsdrama blandt verdens største olierederier, som har flere danske topchefer i en absolut hovedrolle.

Rederierne, der bl.a. tæller firkløveret Maersk Tankers, Hafnia, Norden og Torm, er især tvunget til at blive større, fordi de skal have råd til at blive grønnere.

Vi går ind i en grøn fremtid, hvor der skal investeres i nye skibe og teknologi.

Mikael Skov, adm. direktør, Hafnia

»Vi går ind i en grøn fremtid, hvor der skal investeres i nye skibe og teknologi. Der vil en større platform stå bedre til at omstille sig. Det bliver vanskeligere for de små,« siger Mikael Skov, topchef i rederiet Hafnia.

Hafnia har netop købt en dansk konkurrent og er nu det største rederi på markedet for transport af raffineret olie. Handlen er den seneste i en bølge af fusioner og opkøb, som er skyllet ind over branchen de seneste år.

De såkaldte produkttankrederier har i årevis lidt under, at de er for små for de store investorer og banker.

I branchen taler man om, at et rederi skal over en markedsværdi på mindst 1 mia. dollars, før investorerne vil lege med. Der er ingen af rederierne i dag. Det kræver også størrelse at låne i bankerne, som er blevet mere kritiske over for udlån til shipping efter finanskrisen.

Problemet er blevet skærpet, efter at mange investorer har trukket penge ud af olie, i takt med at den grønne omstilling og klimakampen er rykket op på dagsorden.

»Investorbasen er ikke den samme som for 5-10 år siden. Du er nødt til at blive større, hvis du vil skaffe kapital og bankfinansiering,« siger Robert Bugbee, topchef i det Monaco-baserede rederi Scorpio Tankers, som opslugte en stor konkurrent i 2017 og nu har ca. 130 skibe.

Ligesom de danske rederier sejler Scorpio også med bl.a. fyringsolie, diesel og benzin til biler og fly.

Det er en forretning med store udsving. Når tiderne er gode, skovler selskaberne penge ind. Men når det går dårligt – som under corona-nedlukningerne, hvor flytrafikken gik i stå, og mange biler holdt stille i garagen – så bløder bundlinjen.

I USA faldt forbruget af benzin med 8 pct. i 2020, og tankrederiernes problemer er fortsat ind i 2021.

Alene i årets ni første måneder har de tre børsnoterede rederier Hafnia, Torm og Scorpio Tankers tilsammen tabt mere end 1,6 mia. kr. Norden har tabt knap 200 mio. kr. i sin tankforretning.

Maersk Tankers er privatejet af Mærsk-familiens holdingselskab, A.P. Møller Holding, og fremlægger derfor kun årsregnskab. Men topchef Christian M. Ingerslev bekræfter, at branchen befinder sig i en svær periode.

»Der er et finansielt pres, fordi tank ikke klarer sig særligt godt. Og så er der et pres fra omverden om, at shippingindustrien skal blive grønnere. Det kræver simpelthen større samarbejder at løse de to udfordringer,« siger han.

Mikael Skov fra Hafnia forventer, at den svære periode har åbnet et vindue for konsolideringen af tankmarkedet.

»Der foregår hele tiden sonderinger. Det er især selskaber, hvor kapitalfonde leder efter en exit. Men det kræver, at der er to villige parter. Vi har også oplevet, at der er mange derude, som stritter imod, fordi de hellere selv vil bevare kontrollen,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.