Erhverv

Økonomisk bommert har banket bunden ud af Arken

Arkens ledelse er gået helt forkert i byen i vurderingen af renteudviklingen, og det har nu udraderet museets pengekasse.

Ole Bjørstorp, bestyrelsesformand for Arken og afgående borgmester i Ishøj, har indgået en aftale med Slots- og Kulturstyrelsen om at genopbygge Arkens økonomi efter at en fejlslagen renteaftale har udraderet museets egenkapital. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Et af landets største kunstmuseer, Arken i Ishøj, har fået tømt pengekassen af et økonomisk kæmpekiks. Ledelsen har siden 2009 forsøgt at gardere sig mod stigende renter med en avanceret, finansiel aftale, men satsningen er slået fejl, og det har nu kostet hele museets egenkapital at komme ud af aftalen.

»Det var en god idé på det tidspunkt. Man kunne ikke kende renteudviklingen. Det gik på en måde, hvor det viste sig at koste penge,« siger Ole Bjørstorp, bestyrelsesformand på Arken og afgående borgmester i Ishøj.

Arken blandt Danmarks mest besøgte museer

Danmarks 10 mest besøgte museer (museum og besøgstal i 2020)

  • Nationalmuseet 885.148
  • ARoS Aarhus Kunstmuseum 440.869
  • Louisiana Museum of Modern Art 402.925
  • Moesgaard Museum 349.639
  • Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum 310.791
  • Statens Museum for Kunst 292.990
  • Arken Museum for Moderne Kunst 274.178
  • Statens Naturhistoriske Museum 272.871
  • Museum Sydøstdanmark 242.180
  • Ny Carlsberg Glyptotek 208.606


Arkens ledelse, der ligesom i dag også dengang var anført af Ole Bjørstorp og direktør Christian Gether, indgik i 2009 en såkaldt renteswap-aftale, som skulle gardere museet mod rentestigninger. Aftalen betød, at renten på et lån på knap 28 mio. kr. blev låst fast på 4,63 pct. frem til 2039, noget ledelsen dengang betegnede som »sikkerhed for en god lav rente på lang sigt«.

Indfrielsen påvirker naturligvis egenkapitalen (...) voldsomt, da hele Arkens opsparede egenkapital over 24 år nu er væk.

Fra Arkens årsrapport 2020
Imidlertid er renten faldet stort set lige siden, hvilket har udløst markante ekstraudgifter for Arken. Og sidste år valgte museet at indfri renteswap-aftalen og dermed tage et tab på knap 11 mio. kr. Det resulterede i et underskud på godt 10 mio. kr. i årsregnskabet og egenkapitalen, dvs. museets opsparede formue, gik fra 9,3 mio. til minus 1,1 mio. kr.

»Jeg er da enormt ærgerlig over at den beslutning blev truffet i 2009, og det har været meget kedeligt hvert eneste år, når der er blevet lavet årsregnskab, at se på, at der stod sådan en post,« siger arkens direktør, Christian Gether.

Hvorfor indgik i den her aftale?

»Jeg er ikke bankmand, jeg er kunsthistoriker. Men det var fordi man anså, at renten ville stige eller i det mindste forblive uændret,« siger han.

Hvem var ”man”?

»Det er bestyrelsen«.

Fornemmer jeg, at det ikke er en disposition, du har været tæt inde over?

»Alt går over mit bord, men jeg er på udebane, når det drejer sig om så avancerede ting som finansielle derivater - det er ikke mig. Men man regnede med at renten ville stige, men så faldt den i stedet for,« siger Christian Gether.

Hvis jeg havde været finansiel rådgiver for Arken havde jeg aldrig nogensinde sagt, at de skulle indgå en renteswap.

Bjarne Astrup Jensen, lektor ved Institut for Finansiering på CBS
Bjarne Astrup Jensen, lektor ved Institut for Finansiering på CBS, mener renteswaps er et værktøj for professionelle investorer, og at det er misforstået, at mange andre har indgået den type aftaler.

»Hvis jeg havde været finansiel rådgiver for Arken havde jeg aldrig nogensinde sagt, at de skulle indgå en renteswap. Men der var desværre mange, der gjorde det – kommuner, store virksomheder og andelsboligforeninger. Så Arken er i selskab med mange andre, der også har brændt sig,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Skal man slå Arkens ledelse i hovedet over at have indgået en renteswap-aftale, og skulle de have indfriet den noget før?

»Hvis man skal slå dem i hovedet, er der mange andre, man også skal slå i hovedet. I bagklogskabens lys kan man altid sige, at det var I sluppet ud af billigere, hvis I havde gjort det noget før. Men det er bakspejlsanalyse, som man skal være lidt forsigtig med,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Efter at have bogført tab i regnskabet i årevis besluttede Arkens ledelse sidste år at lukke aftalen ned.

»Det var fordi man ikke ville have det hængende over hovedet mere. Den gæld skulle afvikles, så hurtigt som muligt,« siger Ole Bjørstorp.

Hvorfor har man ikke taget den beslutning for fem år siden?

»Der så det ud på en anden måde, at sådan en renteswap godt kunne være en god idé. Det var det, der blev anbefalet, både fra banker og andre, at det kunne være en god idé. Det er nu, man står med problemet, og derfor har vi taget den beslutning«.

Hvorfor skal et museum overhovedet ud i en renteswap?

»Det ved jeg heller ikke, om man skal. Jeg tror da heller ikke, man ville gøre det en gang til. Men hvis det ser økonomisk fordelagtigt ud, hvilket det gjorde på det tidspunkt, så kan et museum jo også gøre det,« siger Ole Bjørstorp.

Ifølge Christian Gether er der samtidig med indfrielsen af renteswap-aftalen nu optaget et nyt realkreditlån. Det indebærer, at Arkens renteudgifter vil falde fra ca. 1,2 mio. kr. om året til 600.000 kr. Besparelsen vil blive brugt til at genopbygge egenkapitalen.

Kører et museum uden egenkapital, kan det få betydning for statstilskuddet. Men ifølge Ole Bjørstorp er der indgået en aftale med Slots- og Kulturstyrelsen om genopbygning af økonomien.

»Vi har været i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen om, at man over en kortere årrække skal opbygge en egenkapital igen, således at der ikke bliver problemer med statstilskuddet. Det er afklaret med dem,« siger Ole Bjørstorp.

Jeg er da enormt ærgerlig over at den beslutning blev truffet i 2009.

Christian Gether, direktør på Arken
Slots- og Kulturstyrelsen bekræfter, at Arkens budgetter og regnskab er godkendt og at Arkens ledelse har afleveret en plan for genopbygning af egenekapitalen.

»Når styrelsen har taget museets flerårsbudget til efterretning og godkendt årsbudgettet for 2022, vil Arken som normalt kunne modtage tilsagn om statsligt driftstilskud for 2022. Således forventes museets aktuelle økonomiske situation ikke at få betydning for tildeling af det statslige driftstilskud for 2022,« oplyser Slots- og Kulturstyrelsens presseafdeling.

Ifølge Ole Bjørstorp, der som borgmester i Ishøj har ”styr og orden på økonomien” som en af sine politiske mærkesager, har udgifterne til renteaftalen betydet, at der har været behov for tilpasninger af Arkens økonomi, herunder afskedigelser. Men både han og Christian Gether afviser, at gæster eller medarbejdere vil kunne mærke noget til den gabende tomme kasse.

»Nej, det vil man ikke. I den daglige drift følger vi den økonomiske udvikling meget nøje, så det reguleres løbende, så det vil ikke påvirke udadtil,« siger Christian Gether.

Nordea, der har indgået renteswap-aftalen med Arken, vil ikke kommentere de konkrete forhold. Men banken oplyser, at dens rådgivning generelt tager udgangspunkt i kundens forhold, og at der ved rentedækning også er en risiko.

»Det betyder i praksis, at vi sammen med kunden har fokus på kundens risikoprofil og ud fra det gennemgår fordelene samt risikoen ved et givent produkt. I den forbindelse forklarer vi både fordele og ulemper ved den foreslåede anbefaling,« oplyser Nordea via sin presseafdeling.

Arken har den seneste tid været i søgelyset som følge af klager over arbejdsmiljøet. I slutningen af november klagede 20 medarbejdere anonymt over et »psykisk terroriserende« arbejdsklima, præget af trusler, nedgørende kommentarer og umyndiggørelse. Klagerne var rettet mod en leder i laget lige under Christian Gether. Der er nu indgået en fratrædelsesaftale med den pågældende leder, og der er sat gang i en undersøgelse af arbejdsmiljøet på museet.

Læs også
Top job