Erhverv

Pressemøde i Statsministeriet om oplukning af samfundet kl. 18:30 - følg det her på Finans og læs allerede nu nedenfor om planerne.

Ahornsiruppens svar på Opec frigiver de strategiske reserver

Canada er nødt til at dykke ned i sine reservelagre af ahornsirup for at klare efterspørgslen.

Manglen på ahornsirup har fået The Quebec Maple Syrup Producers til at åbne for de strategiske lagre. Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun på det pressede oliemarked, at der kan opstå behov for at frigive produkter fra de strategiske lagre.

I Canada er ”The Quebec Maple Syrup Producers” klar til at frigive omkring 23 mio. kilo ahornsirup fra sine strategiske reserver af sirup, skriver CNN Business.

Organisationen er støttet af den canadiske regering og bliver ofte refereret til som ”Ahornsiruppens Opec”. Quebec producerede sidste år 73 pct. af verdens ahornsirup, og den største kunde er USA, der aftager 60 pct. af Canadas eksport.

Ahornsirup bruges især på amerikanske pandekager.

De strategiske reserver er opbygget for at imødegå mangel på ahornsirup i de år, hvor høsten slår fejl i Quebec. Og nu frigives nogle af dem, selv om høsten i 2021 har været som en gennemsnitlig sæson.

Alligevel er der opstået mangel, fordi efterspørgslen er steget med 21 pct. i forhold til året før, og det lægger pres på forsyningerne. Til glæde for producenterne.

»Vores system med strategiske reserver forhindrer næsten mangel og sikrer, at markedet er tilstrækkeligt forsynet. Pandemien har givet os større omsætning, fordi vi ser folk lave mere mad derhjemme og bruge flere lokale produkter. Det er ikke kun i Quebec, at efterspørgslen er stigende,« siger talsmand Helene Normandin fra The Quebec Maple Syrup Producers.

Canadas strategiske reserver af ahornsirup har tidligere trukket spøjse overskrifter. Mellem 2011 og 2012 blev 3.000 tons ahornsirup til en værdi af næsten 20 mio. canadiske dollars i hemmelighed suget ud af reservebeholdningen i et berygtet tyveri kendt som Great Canadian Maple Syrup Heist.

Læs også
Top job