Danske elitevirksomheder i oprør: Nye regler forringer beskyttelsen af whistleblowere
Nye EU-regler risikerer at svække velfungerende whistleblowerordninger, advarer en række toneangivelse danske virksomheder, der får opbakning fra Transparency International.
Whistleblowere risikerer dårligere beskyttelse, når de indrapporterer potentielle uregelmæssigheder til virksomheden.
Sådan lyder opråbet fra 11 af landets største virksomheder, der siden sommer har forsøgt at få EU-Kommissionen til at ændre på netop nyindførte regler, som skal beskytte whistleblowere og sikre dem fuld anonymitet i forbindelse med en indberetning.
Virksomhederne anført af A.P. Møller-Mærsk frygter nemlig, at konsekvensen af de nye regler bliver den stik modsatte. De advarer om, at lovkravet om decentrale whistleblower-enheder for alle større datterselskaber i en koncern ikke kun vil forringe beskyttelsen af whistleblowere, men også afholde ansatte fra at benytte ordningen, hvis indberetninger sker decentralt.
»Jeg kan forestille mig sager, hvor en whistleblower på et misforstået og uoplyst grundlag insisterer på, at henvendelsen kun skal behandles lokalt og dermed risikerer en dårligere beskyttelse,« siger Michael Villi Møller, chief legal counsel i A.P. Møller-Mærsk-koncernen.
Det er ellers ikke meningen med EU-direktivet, som EU’s medlemslande skulle implementere i den nationale lovgivning inden den 17. december 2021.
Det skal bl.a. sikre, at alle virksomheder – både offentlige og private – med mere end 249 medarbejdere har sikre, fortrolige og effektive whistleblower-linjer.
Hvis man holder fast i, at det skal være så tæt på den lokale ledelse som muligt, så risikerer EU-direktivet at svække ordningen. Det synes vi, at der er ærgerligt.
Men ifølge de danske virksomheder, som også tæller Vestas, Ørsted, Danske Bank, ISS, Leo Pharma, Coloplast, Novo Nordisk, Demant, Chr. Hansen og Carlsberg, har der altså sneget sig et problem ind i EU-Kommissionens fortolkning af direktivet.
Her bliver der lagt op til, at der skal etableres lokale whistleblowerordninger for alle datterselskaber med flere end 249 medarbejdere. Fra 2023 kommer kravet til at gælde for alle virksomheder med mere end 50 medarbejdere.
Dette krav frygter de store virksomheder kan sætte whistleblowerbeskyttelsen over styr, svække koncernernes mulighed for tilsyn og underminere integriteten og kompetencerne i whistleblowersystemerne.
»Vores nuværende system er velfungerende, og mens vi ikke er bekymrede for, hvorvidt vi teknisk kan imødese de nye krav, er vi meget opmærksomme på, om de nye regler kan være en forringelse for brugerne fremadrettet,« udtaler Roger Sans, ansvarlig for intern revision i Carlsberg, i en skriftlig kommentar.
Virksomhedernes bekymring deles af Transparency International i Danmark, der er en del af den globale, partipolitisk uafhængige NGO, hvis overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse.
»Hvis man holder fast i, at det skal være så tæt på den lokale ledelse som muligt, så risikerer EU-direktivet at svække ordningen. Det, synes vi, er ærgerligt,« siger formand Jesper Olsen.
Folketinget har efter virksomhedernes henvendelse tilpasset implementeringen af direktivet herhjemme, så virksomheder eller datterselskaber i Danmark fortsat kan opretholde en central whistleblowerenhed.
Det er endnu usikkert, hvordan resten af EU-landene vil forholde sig. EU-Kommissionen ønsker ikke at kommentere kritikken.