Erhverv

Modtog iværksætterpris fra kronprins Frederik: Nu er Subreader gået konkurs

Selskaberne bag appen Subreader, der læser undertekster til film og tv-serier højt for ordblinde, er gået konkurs.

Artiklens øverste billede
Subreader vandt i 2018 prisen »Årets mest lovende startup« ved Danish Entrepreneurship Awards. Prisen blev overrakt af kronprins Frederik. Foto: Fonden for Entreprenørskab

I 2018 fik den danske iværksættervirksomhed Subreader overrakt prisen som »årets mest lovende unge startup« af kronprins Frederik til Danish Entrepreneurship Awards.

Nu, tre år senere, er både selskabet Subreader ApS og moderselskabet Subreader Holding ApS gået konkurs efter en egenbegæring.

Det fremgår af Statstidende.

»Den korte forklaring er, at de løb tør for penge til at drifte et løbende underskud,« siger kurator på sagen, advokat Anders Hammer Hansen fra Njord Law Firm.

Subreader - som er en app, der læser undertekster til film og tv-serier højt for ordblinde - blev startet i 2015 af de to daværende gymnasiedrenge Alexander Gram Jensen og Anders Bredgaard Thuesen.

Siden har selskabet indhentet investeringer fra erhvervsmænd som Jørgen Balle Olesen fra Saxo.dk, Stig Myken, der er stifter af Fullrate og Hiper, Christian Lillelund fra Endomondo og Anders Blauenfeldt, der har været både i TDC og på TV2.

Selskabet har også fået 316.00 kr. i støtte fra Innovationsfonden og et lån på 1 mio. kr. fra Vækstfonden i 2019.

Alle investorer mister deres penge, mens man forsøger at sælge virksomhedens tilbageværende aktiver for at kunne betale noget af lånet til Vækstfonden tilbage, oplyser kuratoren.

Der er ingen gæld til hverken medarbejdere eller skat, forklarer Anders Hammer Hansen.

Driften i selskabet opretholdes indtil videre i en uges tid med henblik på at finde en køber. Det er således forhåbningen, fortæller stifter og adm. direktør i Subreader, Alexander Gram Jensen.

»Vi er super ærgerlige over at vi desværre har været nødt til at tage konsekvensen og lukke selskabet via en konkursproces. Vi arbejder lige nu på at få afviklet aktiverne på bedst mulig vis samt afsøge muligheder for hvorledes driften af tjenesten eventuelt kan fortsætte i et nyt setup,« siger han.

Selskabet har leveret millionunderskud de seneste to regnskabsår, som dog i følge årsregnskaberne har været forventet og tilfredsstillende. Virksomhedens resultat for 2021 lyder ikke på et markant større underskud end sidste år, oplyser Anders Hammer Hansen.

Alligevel har Subreader valgt at begære sig selv konkurs.

»Selskabet havde ikke forventet, at der ville blive ved med at være underskud. Derfor er det ret ansvarligt, at man har indset, at selskabet ikke kunne drives videre med underskud,« siger kurator Anders Hammer Hansen.

Adm. direktør Alexander Gram Jensen siger afslutningsvist:

»Der skal lyde en meget stor tak til alle som har støttet os igennem årene, heriblandt vores investorer, Vækstfonden og samarbejdspartnere. De har alle gjort det muligt, at vi frem til nu har kunnet hjælpe tusindvis af ordblinde og svagt læsende med at kunne se film på lige vilkår med alle andre.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.