Antallet fortsætter ned: Nu øjner postens minister brevets endeligt

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel hed det, at det koster 11 kr. at sende et brev. Pr. 1. januar 2022 er prisen steget til 12 kr.

Det klassiske brev, som vi kender det, kan være forsvundet inden udgangen af dette årti.

I takt med at brevmængderne falder, vil det ikke længere være økonomisk forsvarligt at opretholde en særlig brevservice, og så skal breve i stedet formentlig sendes som pakkepost.

Sådan lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht i et interview med Finans om fremtidens postservice, der bliver genstand for politiske forhandlinger i 2022.

Ifølge Postnord blev der i 2020 sendt 193 mio. breve i Danmark, og ifølge ministeren vil smertegrænsen for at opretholde en selvstændig brevservice i Danmark være 50 mio. breve om året.

»Der er lavet mange prognoser gennem årene, og de har næsten alle været for optimistiske. Men bedste mands bud er, at vi nærmer os dette punkt ved årtiets udgang,« siger han.

Hvis et brev skal sendes som pakkepost, vil portoen være væsentligt dyrere, men til gengæld følger der typisk bedre service med som sporing og dag til dag-levering.

I dag tager Postnord f.eks. 65 kr. for de mindste pakker, mens et brev koster 12 kr.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvad det helt konkret vil betyde at afskaffe brevet som et selvstændigt postprodukt, herunder om man f.eks. skal opretholde netværket af postkasser.

Dette skal i givet fald besluttes politisk.

Brevmængderne er faldet voldsomt siden årtusindskiftet, og der er ingen tegn på, at det stopper.

Udviklingen presser Postnord, fordi det allerede nu giver underskud at opretholde befordringspligten, der sikrer post i hele landet til ensartede priser.

Underskuddet er siden 2020 blevet kompenseret med milliontilskud fra statskassen (dele af udbetalingerne afventer dog stadig EU-Kommissionens godkendelse), men samtidig har det udløst et politisk slagsmål om postens fremtid, og Postnord varetager netop nu befordringspligten på midlertidige aftaler, indtil politikerne bliver enige om en langsigtet aftale.

Under forhandlingerne har flere partier krævet svar på, om Postnords underskud på befordringspligten kan dækkes af portostigninger. Dette vil dog ifølge Transportministeriet få brevmængderne til at droppe under 50 millioner årlige forsendelser allerede i 2023 eller 2024 alt efter prisstigningernes størrelse.

Derfor har Venstre forladt den model, siger partiets transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

»Det er ikke vores ønske at udrydde brevet hurtigst muligt,« siger han.

Partiet vil i stedet sende befordringspligten i udbud for at få serviceret danskerne med post til den billigst mulige pris.

»Vi vil ikke bare køre videre i samme spor,« siger han.

Den nuværende kompensation til Postnord er indklaget for EU-Kommissionen. Når sagen er afsluttet, vil transportminister Benny Engelbrecht indkalde til nye forhandlinger, og han siger, at han er åben for alle løsninger.

Disclaimer: Bladkompagniet og Dansk Avis Omdeling (DAO) , som er konkurrerende virksomheder til Postnord, er ligesom blandt andre Finans ejet af JP/Politikens Hus. Medarbejdere på Finans har redaktionel frihed og publicistisk pligt til at dække alle virksomheder under JP/Politikens Hus på samme vilkår, som gælder for alle andre virksomheder, og plejer ikke omgang med ansatte på Bladkompagniet og DAO.