Mogens Jensens ministerium fik sin vilje, men efter 13 dage kostede det ham ministerposten
Kapitel 5: Selv om embedsværket hurtigt erkendte, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned manglede lovhjemmel, gik der dagevis, inden den oplysning nåede regeringstoppen og de minkavlere, der var i fuld gang med aflivningen. Den ansvarlige minister blev efter sin egen forklaring holdt i mørket af sin egen departementschef.
Torsdag den 5. november 2020 ved middagstid sad Fødevareministeriets retschef, Paolo Perotti, på sin datters værelse oppe på loftet og talte i telefon.
I den anden ende var tre medarbejdere fra Justitsministeriet.
Forud var gået et døgn, hvor Perotti og Fødevareministeriet, sekunderet af Fødevarestyrelsen, havde forsøgt at trænge igennem med et vigtigt…


