Erhverv

Aston Martin har leveringsproblemer med superbilen Valkyrie, men investorerne er tilfredse

Aston Martin Valkyrie har et prisskilt på 22,5 mio. kr., men fødselsproblemer har skabt bøvl i forsyningskæden og på regnskabet.

FILE PHOTO: The new Aston Martin Valkyrie is displayed at the 89th Geneva International Motor Show in Geneva, Switzerland March 5, 2019. REUTERS/Pierre Albouy/File Photo

Den hæderkronede britiske superbilsproducent Aston Martin har haft bøvl med leveringerne af selskabets nyeste hypercar - Aston Martin Valkyrie.

Det står klart, efter selskabet har afgivet kvartalsregnskab for fjerde kvartal 2021.

I alt har James Bonds favoritbilproducent solgt 6.182 biler i 2021, men var i alt 15 mio. pund, godt 133 mio. kr fra nå målet om den forventede årlige indtjening for selskabet.

Selvom salget er steget med 82 pct. til bilforhandlere omkring i verden, så kunne målet ikke nås grundet Aston Martins nyeste superbil - Valkyrie. Det er kun lykkes Aston Martin at få 10 eksemplarer af den nyeste limitied-edition hypercar ud til kunderne grundet problemer med forsyningskæden og bilens elektronik. Det er færre, end bilproducenten havde regnet med.

Aston Martin har fået flere forudbestillinger på bilen, der har en salgspris på 2,5 mio. pund, godt 22,2 mio. danske kr. Bestyrelsesformand Lawrence Stroll fortæller til The Guardian, at forsalget af bilerne trods alt vil få indflydelse på senere regnskaber.

Den helt store sællert var Aston Martin DBX, den britiske bilproducents bud på en SUV, som er målrettet det kvindelige publikum. Af de 6.182 samlede solgte biler udgjorde DBX’en 3.001 solgte biler i 2021.

Den canadiske milliardær Lawrence Stoll satte sig i bestyrelsesformandsstolen i 2020, da Aston Martin var særdeles nødlidende. Sammen med en række investorer skød han 4,5 mia. danske kroner ind i den skrantende bilproducent, og fik samtidig stillet Aston Martin til start i motorsportens kongeklasse, Formel 1.

Siden da har Aston Martin forsøgt at rette op på den dalende indtjening med nye modeller og en lavere produktionsrate, så bilerne fremover bliver mere eksklusive.

Fremtidsudsigterne er ifølge bestyrelsesformand Lawrence Stroll gode, og Aston Martins indtræden i Formel 1 har »væsentligt øget vores brandeksponering, opfattelse og ønskværdighed,« som han fredag udtalte til The Guardian. Målet i 2024-25 er en omsætning på 2 mia. pund, godt 18 mia. danske kroner, og det skal ske ved en ny generation af superbiler i 2023. Valkyrie er det første skud på Aston Martins store genopretningsplaner.

På trods af den negative udmelding om leveringsproblemer, tog investorerne fint imod præsentationen af sidste kvartals salgstal. Aston Martin Legonda-aktien steg med 5,5 pct. fredag.

Læs også
Top job