Erhverv

Nordisk samarbejde vil forbedre krydstogthavne, men lokale aktører efterlyser kvoter

I flere nordiske havnebyer strømmer det til med krydstogtgæster, der for en kort stund indtager gaderne – ofte uden at tale med de lokale eller gøre nogen indkøb. Nyligt afsluttet pilotprojekt har set på bæredygtige løsninger i en sommetider udskældt branche.

Seniorforsker Rikke Brandt Broegaard. Foto: Anders Beier Krydstogtskib i Seydisfjordur. I fjor anløb omkring 30 skibe der, og samtidig nedskalerede flere rederier antallet af passagerer for at mindske risikoen for smitteudbrud. Foto: Jessica Auer Krydstogtskib i Seydisfjordur: Foto: Jessica Auer

Krydstogtskibene er big business, men samtidig overbelaster de infrastrukturen, gæsterne har fuld forplejning ombord, og i de byer, som man besøger, forvandles indbyggerne til en slags statister på et museum.

Det oplever de blandt andet i den østislandske bygd Seyðisfjörður, der har knap 700 indbyggere. I 2016 flyttede den 43-årige canadier Jessica Auer til byen med sin spanske mand. Hun arbejder som filminstruktør og står bag dokumentaren ”Shore Power” fra 2020, som omhandler krydstogternes indflydelse på lokalsamfundet. ..

Læs også
Top job