Erhverv

Forsyningskrise: Anders Holch Povlsen og Troels Holch Povlsen går sammen om nyt firma

Anders Holch Povlsen, Troels Holch Povlsen og en forretningspartner fra Kina er gået sammen om et nyt logistikfirma.

Artiklens øverste billede
Anders Holch Povlsen er ejer af og adm. direktør for Bestseller-koncernen. Han har netop stiftet et firma med sin far. Foto: Joachim Ladefoged

Verdens forsyningskæder har den seneste tid været under gevaldigt pres og skabt voldsomme forsinkelser på levering af varer.

Nu forsøger Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og hans far Troels Holch Povlsen i et sjældent partnerskab at afhjælpe dette ved at etablere et fælles logistikfirma.

Det nystiftede selskab har fået navnet Nine United Logistics og er ejet ligeligt mellem Anders Holch Povlsen, Troels Holch Povlsen og forretningspartneren Adam Christian Dantzer, der fra Kina styrer aktiviteterne i Asien for Troels Holch Povlsens Nine United-koncern.

Nine United Logistics er stiftet under branchekoden ”speditører”. Men ifølge Mogens Madsen, direktør i Nine United, skal selskabet ikke ind i speditionsbranchen, hvor et dansk selskab som DSV befinder sig.

»Formålet med selskabet er at yde assistance omkring forbedringer og optimeringer i logistikkæden i virksomheder tilknyttet Brightfolk A/S og Nine United A/S,« skriver han i en mail.

Troels Holch Povlsen stiftede Bestseller, som hans søn Anders nu driver og ejer.

Under Brightfolk hører en lang række af Anders Holch Povlsens investeringer, heriblandt Normal, Nemlig.com, Whiteaway og Coolshop, mens der under Troels Holch Povlsens Nine United hører virksomheder som &Tradition og Frandsen. Alle virksomheder kan nu få logistikhjælp fra det nystiftede Nine United Logistics.

»Vi og vores tilknyttede virksomheder arbejder altid på at blive lidt bedre, og vi ved, at vi har meget at lære fra hinanden. Det gælder også på logistikområdet,« skriver Mogens Madsen.

Ifølge ham er tanken, at logistikselskabet skal skabe en platform for forbedringer, herunder bl.a. konsolidering af fragtaftaler, optimering af transporter og andre områder i logistikkæden.

Nine United Logistics er ifølge Mogens Madsen ikke født af den nuværende forsyningskrise, men krisen har været med til at fremskynde processen, fortæller han.

Anders Holch Povlsen har kaldt forsyningskrisen for en af de største udfordringer, han nogensinde har oplevet med Bestseller, som han ejer og driver.

»Hver dag, vi bliver forsinket med nye varer, er tabt omsætning. Det går vores ære og konkurrencegen på. Det er simpelthen frustrerende,« sagde Anders Holch Povlsen i forbindelse med Bestsellers årsregnskab i efteråret 2021.

Det hører i øvrigt til sjældenhederne, at Anders Holch Povlsen og Troels Holch Povlsen ejer selskaber sammen, som det er tilfældet med Nine United Logistics.

Ifølge cvr-registeret har de to familiemedlemmer kun ét yderligere ejerskab sammen, og det er selskabet Nine United Care. Det blev stiftet i slutningen af 2020 med formålet om indkøb og salg af medicinsk udstyr fra Kina, herunder værnemidler mod coronavirus.

Nine United Care har allerede vundet flere udbud, heriblandt til Region Hovedstaden, ligesom selskabet i øjeblikket sælger hjemmetest mod covid-19.

I Nine United Care er Adam Christian Dantzer også involveret som medejer og var med i processen med indkøb og videresalg af værnemidler til den danske coronaindsats.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.