Revisionsfirma advarer efter skatteafgørelse: »Der kan meget nemt blive tale om meget store beløb«

Danske virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, bør sætte sig ekstra godt ind i skattereglerne og sikre sig, at der i forhold til den udenlandske arbejdskraft ikke er tale om et ansættelsesforhold. Ellers risikerer de nemlig en større skatteregning.

Sådan lyder det fra revisionshuset BDO i nyhedsbrevet Depechen, efter at Skatterådet i sidste uge afgjorde, at Wolt-bude i skattemæssig forstand ikke er selvstændige men lønmodtagere.

»Virksomhederne tror, at de er på sikker grund, hvis bare de modtager fakturaer for det udførte arbejde, men dette er ikke til megen hjælp, hvis der arbejdes under vilkår, der svarer til en lønmodtagers. De danske skattemyndigheder er nemlig ikke forpligtet til at respektere, at udlændingene måske anses for selvstændige i deres hjemland,« lyder det i en kommentar fra Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i BDO.

Sagen fra Skatterådet tog sin begyndelse, da en journalist fra mediet Radar arbejdede som Wolt-bud og i den forbindelse bad Skatterådet om et såkaldt bindende svar på, om han i skattemæssig forstand var selvstændig eller lønmodtager.

»Der er intet overraskende eller usædvanligt ved Skatterådets afgørelse i Wolt-sagen. Afgørelser af denne art er ikke noget sjældent syn i disse år, hvor flere og flere virksomheder bruger udenlandsk arbejdskraft,« lyder det fra Henning Boye Hansen.

Ifølge Henning Boye Hansen kunne de danske skattemyndigheder rejse mange flere sager på dette område.

»F.eks. er der i IT-branchen ganske mange enkeltmandsvirksomheder, hvor indehaveren udfører konsulentarbejde under samme vilkår som en lønmodtagers, fordi han eller hun arbejder i lange perioder for den samme virksomhed. Den slags rejser skattemyndighederne imidlertid aldrig sager om, fordi konceptet ikke rummer risiko for skatteunddragelse på samme måde, som når det er udlændinge, der leverer arbejdskraften,« lyder det fra Henning Boye Hansen.

Risikoen for virksomhederne består i, at de kan komme til at skulle betale kildeskat, hvis myndighederne vurderer, at der er tale om et ansættelsesforhold.

»Virksomhederne kan godt nok videreføre kravet til udlændingene, fordi skatten indbetales på deres vegne, men det hjælper jo ikke meget, hvis disse er rejst hjem eller ikke har nogen betalingsevne. Der kan meget nemt blive tale om meget store beløb,« lyder det fra Henning Boye Hansen.

På denne måde kan skatteregningen løbe op i noget, der minder om 50 pct. af det udbetalte beløb til medarbejdere.