Erhverv

Lars Nybro Munksgaard blev iværksætter som 40-årig - men fraråder andre at gøre det samme

Vejen mod børsnotering har været fuld af bump for Lars Nybro Munksgaards virksomhed Risma. Og derfor fraråder han alle andre at gøre det samme, som han gjorde i 2014.

Artiklens øverste billede
Lars Nybro Munksgaard er i dag adm. direktør i den børstnoterede virksomhed Risma. Foto: Risma

Mindst fem gange har Lars Nybro Munksgaards virksomhed været på afgrundens rand. Alle gange har han overvejet at give op og vende tilbage til et af sine jobs hos Saxo Bank, Mærsk eller Deloitte.

Men vedholdenhed betaler sig, og i dag er Risma, som virksomheden hedder, en børsnoteret millionforretning.

Alligevel advarer Lars Nybro Munksgaard alle andre imod at gøre det, han gjorde. Nemlig at sige sit job op som 40-årig og springe ud i livet som iværksætter.

»Mit bedste råd er at lade være. Det er så vanvittigt hårdt, at hvis man kan lade være, så skal man gøre det,« siger han stålfast.

Idéen til Risma opstod ved Lars Nybro Munksgaards spisebord i 2014, efter han netop var stoppet som revisionschef hos Saxo Bank.

Han ville starte en SaaS-virksomhed, der kunne samle samtlige virksomheders såkaldte GRC-opgaver på én platform.

»Jeg havde længe gået og leget med tanken om at starte op som selvstændig. Og så havde jeg en god ven, der sagde, at hvis jeg skulle lykkes med det her, så skulle jeg gå i land og brænde skibet,« fortæller han.

Efter kort betænkningstid besluttede han sig derfor for at opgive fast job, hæve sin pension og gå i kast.

Og svært blev det. Ifølge ham selv, var det en »fifty-fifty«, om Risma rent faktisk ville overleve, eller om opsigelsen var spildt.

Hvis du spørger folk, hvorfor de bestiger bjerge, har de jo ikke nogen god forklaring.

Lars Nybro Munksgaard, adm. direktør i Risma.

Sidste år blev Risma børsnoteret på First North og har i seneste regnskabsår omsat for mere end 13 mio. kr. Begge dele er Lars Nybro Munksgaard både overrasket over og stolt af.

»Der gik 5-6 år, før jeg følte, at det ikke længere var et enormt risikabelt foretagende, jeg var ude i, og vi ikke længere var i fare for at gå neden om og hjem,« siger han og fortsætter:

»Det at etablere noget alene hjemme i lejligheden med sin egen kapital og være børsnoteret syv år efter, det er en kæmpe tilfredsstillelse. Det føltes utrolig godt, at det er lykkedes, men det kunne være gået galt mange gange.«

Og selvom hans iværksætterhistorie havde en lykkelig slutning, så råder han alligevel alle andre, til at overveje det en ekstra gang, før de kaster sig ud i det.

»Som udgangspunkt synes jeg, at man skal lade være. Men hvis du spørger folk, hvorfor de bestiger bjerge, har de jo ikke nogen god forklaring. Det er simpelthen bare fordi, at de ikke kan lade være,« afslutter han.

I dag er Risma i Danmark, Norge og Sverige, men planlægger at rykke ind i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Benelux-landene med en kapitalforhøjelse i 2022.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.