Erhverv

Slaget om klimaregningen splitter dansk erhvervsliv: »Danmarkshistoriens største omfordelingsspil er skudt i gang«

Hvem skal betale for den grønne omstilling? En ny rapport med anbefalinger til en dansk CO2-afgift splitter dansk erhvervsliv forud for de politiske forhandlinger.

Artiklens øverste billede
De mest forurenende virksomheder forsøger at få rabat og tilskud, når politikerne skal indføre en dansk CO2-afgift. En af dem er Aalborg Portland, der står til en ekstraregning på 200 mio. kr. om året selv i en model, hvor de slipper billigere end andre. Foto: Niels Christensen/Ritzau Scanpix

Kampen om en ny dansk CO2-afgift skaber splittelser og frustration på tværs af dansk erhvervsliv. Ofte danner store virksomheder og erhvervsorganisationer fælles front for en grøn omstilling, men nu hvor regningen skal fordeles, hører enigheden tilsyneladende op.

»Danmarkshistoriens største omfordelingsspil er skudt i gang. Det er derfor, fronterne er trukket skarpt op,« siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Tirsdag afleverede ekspertgruppen for en grøn skattereform sine længe ventede anbefalinger til en dansk CO2-afgift. Ekspertgruppen har fremlagt tre forskellige scenarier, som på hver sin måde fordeler regningen mellem forskellige virksomheder og industrier, og erhvervslivets interesseorganisationer er langtfra enige om, hvem der skal betale.

Erhvervsorganisation DI, der repræsenterer de største udledere herhjemme, opfordrer på det kraftigste til at skrue ned for afgiften til de mest forurenende virksomheder, når politikerne skal til forhandlingsbordet og beslutte sig for en model. Samtidig opfordrer DI til, at pengene fra en CO2-afgift i overvejende grad bruges til at støtte større virksomheder, som bygger anlæg til at opfange og lagre CO2.

DI’s politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, er bekymret for, at ekspertgruppen i alle tre scenarier lægger op til, at de største udledere skal pålægges en dansk CO2-afgift, samtidig med at de er omfattet af EU’s kvotesystem, hvilket vil føre til en dobbeltbeskatning.

»Jeg synes ikke, at man skal pålægge ekstraafgifter på danske virksomheder, som i forvejen betaler plus 700 kr. i EU’s kvotesystem, så det er en af de ting, vi kommer til at diskutere,« siger han og uddyber:

»Man skal have respekt for, at der er nogle store virksomheder, som ikke umiddelbart har alternativer til store udledninger af CO2. Derfor handler det om at få udviklet teknologier, som sikrer en reel omstilling inden for landets grænser. Jeg mener ikke, at det er et grønt foregangsland værdigt, hvis vi bare eksporterer vores CO2-affald til andre lande.«

Den største udleder af dem alle er cementproducenten Aalborg Portland. Her vil det ramme ekstra hårdt, hvis politikerne vælger modellen, hvor alle kvotevirksomheder skal betale en ekstra dansk afgift på 375 kr. per ton CO2. Af samme årsag har eksperterne fremlagt en model, der netop tilgodeser Aalborg Portland ved at sænke afgiften for cementvirksomheder til 100 kr. per ton.

Men selv i det scenarie frygter Aalborg-virksomheden for konsekvenserne.

»Godt nok bliver der snakket om kompensationsmodeller og støtte til CO2-fangst, men selv med den lave afgift på 100 kr. per ton, vil vi altså få en ekstraregning på 200 mio. kr. om året. Det er mange penge, som vores konkurrenter i udlandet ikke skal betale,« siger Thomas Uhd, leder af Sustainability & External Relations hos Aalborg Portland.

Problemet er, at resten af dansk erhvervsliv får regningen, hvis de største udledere skal begunstiges med afgiftsrabatter og støtteordninger i milliardklassen, påpeger Ulrich Bang, klimachef i Dansk Erhverv, hvis medlemmer typisk er blandt erhvervslivets mindre forurenende.

»Det vil være en økonomisk omfordeling fra det brede erhvervsliv til nogle få forurenende virksomheder. Det synes vi ikke er fair. Alle skal bidrage,« siger han.

Han anerkender udfordringerne for de største udledere og vil gerne være med til at se på, hvordan man kan understøtte deres grønne investeringer. Men for ham er det afgørende, at statens indtægter fra CO2-afgifter i vid udstrækning kommer tilbage til alle danske virksomheder i form af selskabsskattelettelser, som ekspertgruppen lægger op til i en af sine tre modeller.

»Vi synes ikke, at virksomhederne skal have skattestigninger, og at alle pengene skal gå til tilskud. Men det er også klart, at man skal ramme en balance, hvor man ikke bare udflager produktion og CO2-udledning til andre lande,« siger Ulrich Bang.

Blandt de mindre virksomheder er der en udtalt bekymring for, at politikerne lander på en model, hvor de små kommer til at betale for rabatter hos de store energitunge virksomheder.

»Vi skal for alt i verden undgå, at dette ender som et tag-selv-bord, hvor store virksomheder kan udnytte deres muskler til at lokke lukrative støtteordninger ud af politikerne,« siger Jakob Brandt.

I Tænketanken Axcelfuture mener cheføkonom Jens Hjarsbech, at det er naturligt, at de forskellige dele af erhvervslivet kæmper deres sag.

»Selvfølgelig er det sådan, at hvis der er en rabat til Aalborg Portland, så betyder det, at der skal ske nogle reduktioner andre steder. På den anden side er det også sådan, at hvis provenuet fra CO2-afgiften går til lavere selskabsskat, så vil det give en god gevinst til f.eks. medicinalindustrien, bankerne og revisorerne. Det er virksomheder, som stort set ikke udleder noget CO2, men som stadig vil få glæde af en lavere selskabsskat,« siger Jens Hjarsbech.

Fra regeringen er der endnu ingen udmeldinger om, hvilken vej, man tænker at gå. På baggrund af tirsdagens rapport, der er den første af to delrapporter, udtaler den nyudnævnte skatteminister Jeppe Bruus:

»Regeringens ambition er klar. Vi ønsker en ny og ambitiøs afgift på CO2, der skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning. Regeringen takker ekspertgruppen for det grundige arbejde med den første delrapport. Den er et centralt input til den kommende grønne skattereform.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.