Arla hæver salgspriserne op mod 7 mia. kr. i år

Arla Foods er i fuld gang med at skrue op for salgspriserne og sender omkostningsstigninger for milliarder af kroner videre til detailhandlen og i sidste ende forbrugerne.

Det fremgår af selskabets 2021-regnskab, som blev offentliggjort torsdag. 

Regnskabet viser, at Arla det seneste år har øget omsætningen 4,2 mia. kr. til 83,5 mia. kr. Mere end halvdelen af væksten tilskrives prisstigninger, selv om de først for alvor slog igennem i årets sidste måneder. Arla venter i år at øge omsætningen yderligere omkring 7 mia. kr. til niveauet 90 mia. kr.

»Denne vækst vil primært være drevet af stigende salgspriser,« oplyser Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla.

En stor del af de prisstigninger er effektueret i januar, men der er mere i vente. 

»Fra januar 2021 til januar 2022 er vores omkostninger steget 10 pct. Den omkostnings-inflation, der ramte os i 2021, svarer til de fem foregående års inflation. Det er ikke alt, der er slået igennem i vores salgspriserne endnu,« siger Peder Tuborgh.

Han har i årtier været en af de ledende skikkelser i industrien, men har aldrig oplevet en situation, som den aktuelle.

»Mælkeafregningen fra Arla til landmændene var i januar 25 pct. højere end i januar for et år siden. Alligevel øger landmændene ikke produktionen af mælk. Det samme er tilfældet i et globalt perspektiv. I alle regioner er mælkeproduktionen vigende eller stabil. Samtidig fortsætter det globale forbrug af mejerivarer med at stige omkring 2 pct. om året. Det er helt uhørt, at der er så stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Konsekvensen er, at de globale lagre bliver tømt, og det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte på den måde,« understreger Peder Tuborgh.

Ubalancerne er opstået, fordi landmændenes omkostninger er vokset så hurtigt, at det har udhulet effekten af den stigende mælkeafregning fra Arla. Dermed forsvinder landmændenes motivation til at øge produktionen.

»Dertil kommer en faktor, som det er umuligt at kvantificere: Der er stor usikkerhed om de klima- og miljøkrav, landbruget bliver pålagt i fremtiden. Den uvished kan måske få nogle landmænd til at tøve med at investere i udvidelser,« vurderer Peder Tuborgh.

Mælkeleverancerne fra Arlas andelshavere har i 2021 ligget fuldstændigt stabilt på 12,5 mia. liter, selv om mælkeafregningen er steget til det højeste niveau i otte år.

Peder Tuborgh vurderer, at det næppe vil være stigende mælkeproduktion, der genskaber balancen i markederne.

»Det virker lige nu mere sandsynligt, at balancen genskabes ved, at efterspørgslen køles ned. Det sker, når priserne når et punkt, hvor forbrugerne simpelthen ikke kan kapere mere og siger: Det her har vi ganske enkelt ikke råd til. Det store spørgsmål er, hvornår vi når den smertetærskel. Jeg holder lige nu meget nøje øje med salget i udviklingslandene i blandt andet Vestafrika, hvor købekraften er lavere. Her begynder vi i nogle af kategorierne at se let vigende salg, fordi varerne simpelthen bliver for dyre for nogle af forbrugerne,« fortæller Peder Tuborgh.

I det store, globale billede er der dog ikke klare tegn på, at smertetærsklen er nået. Priserne stiger stadig på de toneangivende råvarebørser som Global Dairy Trade i New Zealand.

»Handlen er livlig og efterspørgslen stor på råvarebørserne. Man kan sælge stort set alt. Jeg kan ikke forudsige, hvor toppunktet er på priskurverne. Jeg kan bare konstatere, at balancen mellem udbud og efterspørgslen på en eller anden måde skal genskabes. Når vi rammer toppunktet, får vi et tilbageslag, men jeg venter, at det kun får karakter af en korrektion. Den antagelse bygger på en forventning om, at vi denne gang – i modsætning til forløbet på tidligere pristoppe – næppe vil se en væsentlig stigning i landmændenes produktion af mælk,« siger Peder Tuborgh.

Nye tal for udviklingen i forbrugerpriserne i Danmark viser, at prisen på smør, yoghurt og mælk det seneste år er steget henholdsvis 12, 13 og 14 pct.

De voldsomme prisstigninger vil i 2022 formentligt lægge en dæmper på den høje vækst, Arla under hele coronakrisen har haft i salget af mærkevarer som Lurpak.

I 2020 voksede mærkevaresalget 7,7 pct. og i 2021 yderligere 4,5 pct.

»Når alle mejerivarer – og mange andre produkter – stiger i pris, er det muligt, at nogle af forbrugerne på et tidspunkt vil trække sig fra mærkevarerne og søge mod de billigste varer i kategorien. Det er dog ikke en effekt, vi har set endnu,« siger Peder Tuborgh.

I 2021 har Arla øget salget af mærkevarer med 2,3 pct. i Europa, hvor den samlede omsætning er vokset 1,6 mia. kr. til 49,3 mia. kr.

På markederne uden for Europa har forretningsenheden Arla International øget salget af mærkevarer 9,1 pct. og løftet den totale omsætning knap 1 mia. kr. til 15,6 mia. kr. I Kina har Arla øget salget 23 pct. til 1,75 mia. kr., men Peder Tuborgh venter en mere afdæmpet vækst på dette marked i år.

Andelsselskabet Arla er ejet af mælkeproducenter i blandt andet Danmark og har i 2021 øget indtjeningen pr. liter mælk, andelshaverne har leveret, med 24 øre til 2,96 kr. Bag dette gennemsnitstal for hele 2021 ligger en stejlt opadgående kurve. En lignende kurve kan andelshaverne dog genfinde, når de ser på omkostningerne i deres egne budgetter, som er tynget af stigende priser på blandt andet foder, energi og kunstgødning.

Arla har gennem hele 2021 kæmpet for at afbøde effekten af de stærkt stigende omkostninger. Mejerikoncernens store spare- og effektiviseringsprogram, Calcium, blev iværksat i 2018 og har samlet set høstet besparelser svarende til en årseffekt på 4,7 mia. kr. før inflation.

Den seneste tids bølge af omkostningsstigninger har imidlertid udvandet effekten i ekspresfart, så de 4,7 mia. kr. ender som en nettobesparelse på 2,1 mia. kr.