Erhverv

FLSmidth handler med russisk oligarkfamilie: Milliardomsætning på spil i Rusland

FLSmidth har gennem årtier været leverandør til den russiske cement- og mineindustri. Bl.a. til et selskab kontrolleret af en russisk oligark ramt af amerikanske sanktioner. Institutionel investor beder nu FLS om at trække sig ud af Rusland.

Artiklens øverste billede
FLS-topchef Mikko Keto har en milliardomsætning på spil, hvis Rusland bliver ramt af sanktioner. Foto: Gregers Tycho

Der er en milliardomsætning på spil for FLSmidth i Rusland. Allerede nu beder en af koncernens aktionærer, pensionskassen Akademikerpension, virksomheden om at trække sig ud af sine russiske forretninger som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Rusland har en af verdens største mineindustrier, og det er derfor naturligt et stort forretningsområde for FLSmidth, som i årevis har været tilstede i landet.

I forbindelse med årsregnskabet den 16. februar understregede topledelsen, at sanktioner mod Rusland kunne have koste 5-8 pct. af gruppens samlede omsætning i 2022, »afhængigt af hvornår og hvordan sanktioner bliver introduceret,« lød det dengang fra finansdirektør Roland Andersen.

»Det er 1-1,5 mia. kr., som der er på spil for FLSmidth her. Det er i sig selv en eksponering, som vil kunne mærkes,« siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker hos Sydbank.

Vi har respekt for, at FLS skal have et vist manøvrerum til at gøre dette på en måde, der trods alt begrænser tabet for os investorer.

Anders Schelde, investeringsdirektør hos Akademiker Pension

Alligevel er der blandt en af virksomhedens aktionærer ingen tvivl. FLSmidth bør droppe sine russiske forretninger, lyder det fra Akademikerpensions investeringschef Anders Schelde.

Han anser det for at være »meget usandsynligt, at FLS kommer til at indgå nye kontrakter i Rusland« og understreger, at det i givet fald ville være »stærkt problematisk«. Han mener samtidig, at FLSmidth bør trække sig ud af de nuværende forretninger.

»Her er vores holdning, at eksisterende kontrakter bør termineres, men vi har respekt for, at FLS skal have et vist manøvrerum til at gøre dette på en måde, der trods alt begrænser tabet for os investorer,« siger han.

FLS forventede ved aflæggelsen af årsrapporten en omsætning på mellem 17,5 og 19 mia. kr. i 2022, og i den forbindelse er de russiske forretninger ikke ubetydelige.

Alene gennem de senere år har den danske milliardkoncern vundet minekontrakter for milliarder af kroner i Rusland.

I 2020 og 2021 vandt FLSmidth kontrakter i mineindustrien i Rusland og Belarus (Hviderusland) for mere end 2,7 mia. kr. Men det er et forretningsområde med tætte bånd til russiske oligarker, som er rige på både indflydelse og formue. 

I efteråret 2021 indgik FLSmidth en aftale om at levere udstyr til en russisk guldmine. Kontrakten til en værdi af 350 mio. kr. er indgået med det russiske selskab Polyus, som ifølge en række internationale medier er kontrolleret af en af de russiske oligarker, der allerede i 2018 blev pålagt amerikanske sanktioner, nemlig politiker og mangemillionær Suleyman Kerimov.

Suleyman Kerimov selv var hovedaktionær i virksomheden indtil 2015, men menes i dag at udøve indflydelse over firmaet via sin søn Said Kerimov, der officielt står som ejer af 77 pct. af Polyus.

Det er 1-1,5 mia. kr., som der er på spil for FLSmidth her.

Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank

FLSmidth oplyste i en pressemeddelelse fra 2021, at man har haft en serie af succesfulde samarbejder med oligarkfamiliens guldmineselskab Polyus.

»Der er intet større kompliment end en kunde, der vender tilbage,« udtalte topchef Mikko Keto i forbindelse med ordren til den nye guldmine i oktober 2021.

Det betyder ikke, at FLSmidth bryder sanktionerne ved samarbejdet, da FLSmidth som en dansk virksomhed skal leve op til de sanktioner, som EU har indført.

Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i udenrigspolitik og Rusland, understreger, at det er svært at lave forretninger i Rusland uden at komme i kontakt med oligarkerne.

»Det tror jeg ikke, at man kan. Men det betyder ikke, at forretningerne er korrupte. Autoritære regimer, der bruger sådanne smøringstaktikker af eliten til at holde sig ved magten, er også opmærksomme på, at det er vigtigt at få udenlandske penge ind i landet. Det skal generere vækst – ikke til borgerne, men til oligarkerne og magteliten selv. Derfor vil man gerne have internationale selskaber ind,« siger han.

Ruslands invasion af Ukraine giver ifølge ham »et dilemma for de virksomheder, der opererer i Rusland.« Der er nemlig et voksende socialt pres for, at virksomhederne tager samfundsansvar og agerer udenrigspolitisk og dermed trækker sig ud af sine russiske forretninger.

FLSmidth har for nuværende ingen kommentarer til, hvorvidt virksomheden overvejer sine russiske forretninger.

Koncernjuridisk chef Annette Høi Butt Terndrup understreger i en mail, at FLSmidth bakker »fuldt og helhjertet« op om de internationale sanktioner. Det er ifølge hende »de enige, faste beslutninger gennem internationale sanktioner, der skal bringes os gennem denne her svære tid med de forfærdelige scenarier, der udspiller sig i Ukraine.«

Finans har spurgt FLSmidth, hvem deres kunder er og forelagt oplysningerne om Polyus’ forbindelser til Suleyman Kerimov. Til det skriver Annette Høi Butt Terndrup:

»Vi kan ikke udtale os i medierne om konkrete og navngivne kundeforhold. Det gør vi aldrig.«

I mailen lyder det videre:

»Vi er med på, at der kan være selskabskonstruktioner, der er svære at gennemskue. Vi undersøger løbende de informationer, vi får om vores kunder, og hvis vi finder noget, der bryder med sanktionerne, reagerer vi naturligvis på det. Men som sagt er det vigtigt for os, at hele sanktionsregimet udspiller sig i faste rammer, i international enighed og med fælles regler.«

Akademikerpension ejer lidt mere end 1 pct. af FLS-aktierne, har selv ekskluderet Rusland fra sin portefølje og vil nu tage kontakt til FLSmidth for at spørge ind til ingeniørkoncernens russiske forretninger.

Lundbeckfonden, der ejer ca. 10 pct. af FLS-aktierne, ønsker ikke for nuværende at kommentere sagen, men finansdirektør Bertil From understreger, at man er i dialog med selskabet.

»Vi kan ikke kommentere på, hvordan selskabet skal agere i specifikke og komplekse situationer som Ruslands tragiske invasion af Ukraine med både direkte og indirekte effekter. Det er ledelsens opgave og beslutning, men vi har naturligvis en dialog med selskabet herom. Vi har fuld tillid til, at selskabets ledelse håndterer denne vanskelige situation på en ordentlig måde,« lyder det i et skriftligt citat.

Også pensionsfonden ATP er blandt FLS’ større investorer med en aktiepost på knap 5 pct. Aktiechef Claus Wiinblad understreger i en generel kommentar, at pensionsfonden har en klar forventning om, at virksomhederne bakker fuldt op om de internationale sanktioner.

»Samtidig må vi også konstatere, at sanktionerne udvikler sig dag for dag, og vi har respekt for, at selskaberne har nogle helt akutte udfordringer at slås med,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Claus Wiinblad, vicedirektør i ATP.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.