Erhverv

Bestseller i opsigtsvækkende udmelding: Ansatte kan tage fri med fuld løn for at hjælpe Ukraine

Bestseller har for alvor kastet sig ud i hjælpearbejdet.

Artiklens øverste billede
Op mod 500.000 ukrainere er flygtet over grænsen til Polen. Bestseller, der har et lager i landet, har kastet sig helhjertet ud i kampen for at hjælpe med husly og essentielle fornødenheder. Foto: Gregers Tycho

Bestseller er kommet med en bemærkelsesværdig udmelding. I et opslag på Linkedin proklamerer koncernen, at alle medarbejdere, der ønsker at tage fri fra arbejde for at hjælpe ukrainere, kan gøre det med fuld løn og en velsignelse fra selskabet.

Egentlig udsprang udmeldingen fra situationen i Polen, hvor virksomheden har et større lager med 800 ukrainske medarbejdere i byen Goleniów. Her har mange over de seneste dage engageret sig i arbejdet med at hjælpe de mange flygtninge.

»Vi tilbyder medarbejdere at tage fri, enten fordi de er påvirkede af krigen, har nogen de gerne vil hjælpe eller kan hjælpe sig selv. Vi skal nok sørge for, at de får løn, selv om de ikke møder ind på arbejde de dage,« siger Kasper Reggelsen, kommunikationschef i Bestseller.

Vi har ikke sat en slutdato på det her. Der er ingen tvivl om at situationen bare kalder på, at man gør, hvad man kan.

Kasper Reggelsen, kommunikationschef i Bestseller

Han forklarer, at det, som virksomheden går op i lige nu, er hvordan man bedst kan bakke op om de kollegaer, der er påvirket af situationen. Herudover forsøger koncernen at hjælpe med akutte mangler, jobs og situationen med de mange mennesker, der akut mangler tag over hovedet.

»Vi forsøger at finde boliger og alle mulige andre steder, hvor man kan opholde sig i Polen,« fortæller kommunikationschefen og uddyber, at man fra Bestsellers side er meget opmærksomme på at støtte rigtigt, og hvor der er behov for det:

»Når vi hører, at der er nok varme jakker, så begynder vi ikke at køre vinterjakker derned. Der er vi i dialog med nogle af de polske kommuner. Hvis de fortæller, at de for eksempel mangler undertøj eller fødevarer, så prøver vi, om vi kan skaffe det. Hvis nogle kollegaer har sat et privat initiativ op, forsøger vi også at støtte op om det økonomisk,« siger Kasper Reggelsen.

Kasper Reggelsen er ansvarlig for den samlede, globale kommunikation i Bestseller.

Det bemærkelsesværdige ved udmeldingen fra koncernens side er dog, at den ikke kun omfatter medarbejdere i Polen og Ukraine.

»Det gælder i alle lande. For os er det også selvfølgeligt, at såfremt vi kan hjælpe med den flygtningesituation, der er, så gør vi det både i Polen og i Danmark.«

Det betyder, at danske medarbejdere også kan tage fri for at hjælpe, om det så er med indsamlinger eller transport.

»Vi har ikke sat en slutdato på det her. Der er ingen tvivl om at situationen bare kalder på, at man gør, hvad man kan. Det er desværre ikke slut om en uge eller to, så man skal vedblive at være vedholdende i den indsats. Det kommer vi selvfølgelig også til at være,« forklarer Kasper Reggelsen og tilføjer, at Bestseller må løse problemerne med ansatte, der ikke er på job, hen ad vejen.

Adspurgt, om ordningen også omfatter, at ansatte kan få løn, mens de deltager i krigen, svarer kommunikationschefen, at det ikke er en overvejelse, som virksomheden har gjort sig:

»Lige nu er det lidt ad hoc. Vi vil prøve at se, hvad vi hører fra kollegaerne dernede, men lige det enkelte scenarie, har vi ikke taget stilling til. Det må vi gøre senere, hvis det bliver relevant.«

Bestseller har ingen butikker eller fabrikker i hverken Rusland eller Ukraine, og virksomheden har stoppet al handel på det russiske marked.

»Vi har haft et halvbegrænset salg i Rusland via Finland, som vi har stoppet. Den kommercielle beslutning på den del er for os meget nemmere end for andre danske virksomheder, som står i meget sværere situationer, hvad det angår,« siger Kasper Reggelsen.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.