Erhverv

Sanktionsfrygt får danske virksomheder til at trække stikket i Rusland

Frygten for at overtræde sanktioner får danske selskaber på stribe til at sætte deres russiske forretningsaktiviteter på pause. Det er svært at komme uden om et af sanktionernes hovedmål, de magtfulde oligarker, vurderer en ekspert.

Artiklens øverste billede
En stribe danske koncerner har sat aktiviteterne i Rusland på pause. Det skyldes primært risikoen for at komme i karambolage med sanktioner. »Der er så meget usikkerhed, at vi ikke kan være sikre på at gøre de rigtige ting pt.,« siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Frygten for at løbe ind i massive problemer som følge af brud på sanktioner får nu en lang række af landets store virksomheder til at sætte deres russiske forretningsaktiviteter på pause.

Kombinationen af komplekse og omfattende vestlige sanktioner mod Rusland og risikoen for at komme i PR-mæssigt stormvejr gør det til en god idé at sætte russisk handel på hold, lyder det fra eksperter, og krigen i Ukraine vurderes at få langvarige konsekvenser for forretningsmulighederne i Rusland.

»Der er så meget usikkerhed, at vi ikke kan være sikre på at gøre de rigtige ting pt. Det er vigtigt for os at følge de sanktioner, som vores politikere beslutter og sætter i værk. Det er vi meget obs på, og derfor har vi besluttet at pause lidt nu,« siger Kim Fausing, adm. direktør i Danfoss, der mandag stoppede leverancer ud og ind af Rusland.

»Vi har brug for lige at få nogle dage og noget tid til at se, hvad der kommer til at ske. Der er nogle sanktioner nu, og der er flere på vej, så det er lidt svært at se 100 pct., hvad der er i det,« siger Kim Fausing.

Mange af de her følelseshistorier kører for fuld skrue. Så forestil dig, når de (russerne, red.) begynder at smadre byerne.

Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

Vindueskoncernen Velux, pumpekoncernen Grundfos og rederierne Mærsk og Torm har alle sat de russiske forretninger på pause på ubestemt tid.

»Vi har besluttet at suspendere vores aktiviteter i Rusland og Belarus (Hviderusland, red.) indtil videre, da vi hverken kan eller vil fortsætte vores aktiviteter i lyset af den nuværende meget alvorlige situation,« siger Velux’ topchef, David Briggs, i en pressemeddelelse.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU, Storbritannien og USA indført sanktioner mod Rusland, der bl.a. forbyder salg af visse produkter i Rusland, afskærer russiske banker fra internationale pengeoverførsler og fastfryser en stribe russiske beslutningstageres værdier i Vesten.

Ifølge Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i erhvervsorganisationen DI, er der mange uklarheder i de meget omfattende dokumenter med sanktionerne, og det skaber stor usikkerhed i virksomhederne.

»Derfor er der mange, som er nødt til at tage en pause og sætte sig grundigt ind i det her, før de helt kan overskue konsekvenserne for deres handel,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Hvis virksomheder overtræder sanktioner er strafferammen seks års fængsel i Danmark og 20 år i USA. Derudover risikerer virksomhederne store bøder og problemer med at få ordrer fremover.

»Der kommer flere og flere hidsige bestemmelser i indkøbs- og leverandøraftaler om, at man som virksomhed ikke har eller vil overtræde sanktionsreglerne i eksempelvis Storbritannien, USA eller EU,« siger Jacob Ørskov Rasmussen, partner og leder af afdelingen for international handel i advokatfirmaet Plesner.

»Hvis du som dansk virksomhed gerne vil byde på et amerikansk projekt, så får du en udfordring, hvis ikke du kan skrive under på det,« siger Jacob Ørskov Rasmussen, der opfordrer virksomheder til grundigt og løbende at undersøge, om der er virksomheder eller personer fra sanktionslisterne i ejerkredsen hos de russiske samhandelspartnerne.

Oligarkerne er inde over alt, hvor der er mange penge at tjene.

Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Og det kan være meget svært at undgå, påpeger Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Ifølge ham er oligarkerne, en gruppe af magtfulde russere, der bl.a. er blevet rige på at overtage ejerskabet af virksomheder efter Sovjetunionens fald, en fast del af de store pengestrømme i Rusland, og derfor er vestlige selskaber i højrisiko for at komme i nærkontakt med dem.

»Oligarkerne er inde over alt, hvor der er mange penge at tjene. I Rusland har man en forvrænget markedskapitalisme, hvor dem med gode forbindelser får økonomiske fordele,« siger Jakob Tolstrup.

Men det er ikke kun risikoen for at komme i karambolage med sanktioner, der udgør et problem for vestlige virksomheder i Rusland. Den offentlige opinion er i øjeblikket så kraftigt imod Rusland, at virksomheder med store aktiviteter i landet kan løbe ind i massive omdømmemæssige øretæver, påpeger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og ekspert i sikkerhedspolitik.

»Du har allerede set mediebilledet – det er synd for ukrainerne, alle vil gøre alt for ukrainerne og mange af de her følelseshistorier kører for fuld skrue. Så forestil dig, når de (russerne, red.) begynder at smadre byerne, og folk begynder at dø i meget større tal, og det går ud over civile, som jeg desværre tror, det kommer til. Så ser det bare ikke rigtig godt ud at være engageret i Rusland længere,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Medmindre man er ligesom Carlsberg, der har et meget stort bryggeri derovre (i Rusland, red.), der ikke bare lige kan flyttes, så tror jeg man skal til at tænke sig rigtig godt om,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Ingeniørkoncernen FLSmidth har gennem årtier været leverandør til den russiske mine- og cementindustri. Ved præsentationen af årsregnskabet den 16. februar oplyste finansdirektør Roland Andersen, at det vil ramme den hæderkronede danske koncern, hvis samhandlen med Rusland bliver ramt af internationale sanktioner.

Vi har brug for lige at få nogle dage og noget tid til at se, hvad der kommer til at ske.

Kim Fausing, koncernchef, Danfoss

»Det vil have en effekt på 5-8 pct. af gruppens samlede omsætning, afhængigt af hvornår og hvordan sanktioner bliver introduceret,« lød det dengang fra Roland Andersen.

Isoleringskoncernen Rockwool og bryggeriet Carlsberg har begge større produktion i Rusland, og begge virksomheder melder foreløbig ikke om ændringer i aktiviteten.

»Vi fortsætter driften af vores virksomhed i Rusland med respekt for enhver sanktion, der bliver vedtaget. Vi har 8.400 ansatte fordelt over hele landet og spiller en vigtig rolle for deres liv og levebrød. Vi gør derfor, hvad vi kan for at hjælpe vores medarbejdere,« oplyser Nina Brønden Jakobsen, presseansvarlig i Carlsberg, i en mail til Finans.

Virksomheder ender dog let i et svært krydsfelt mellem hensynet til forretningen og medarbejderne, skrappe sanktioner og risikoen for at komme i offentlig modvind for ikke at tage politisk afstand fra Rusland og Putin.

»Det politiske sanktionspres er voldsomt, men ingen havde forestillet sig, at det offentlige pres på virksomheder for selv at tage udenrigspolitisk stilling ville være stå stort. Så spørgsmålet er, hvad en virksomhed skal gøre i sådan en situation? Selvom det kan give mening økonomisk, så er der et voksende socialt pres for at tage et samfundsmæssigt ansvar,« siger Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet.

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet forventer, at konsekvenserne af konfrontationen med Rusland bliver langvarige.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Rusland vinder den konventionelle fase, som vi er inde i nu. Men spørgsmålet er så, hvad der sker i Ukraine - har han (Putin, red.) tænkt sig at besætte det hele? Men sanktionerne kommer til at køre videre efter krigen, og vi kommer til at se en gradvis afkobling af vores økonomi og Ruslands økonomi,« vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.