En risikofyldt investering: Nordic Power Trading spekulerer millioner i elpriser

Elmarkedet er på det seneste gået amok med galopperende priser.

Derfor er der naturligt nok nogen, som tjener eller taber stort på prisudviklingen. Blandt dem, som forsøger at lukrere på elmarkedet, er danske Nordic Power Trading.

Selskabet har specialiseret sig i at satse penge på, hvornår folk tænder varmen, og hvor hurtigt vindmøllerne kommer til at svinge. Med store overskud eller underskud til følge.

Senest blev det i 2021 til et overskud efter skat på knap 13 mio. kr. Efter Nordic Power Trading i 2020 havde tabt 25,7 mio. kr.

Nordic Power Trading betegnes som investering med høj risiko i cvr-registeret, hvilket især kom til udtryk i 2018, da selskabet tabte over 67 mio. kr.

Da Rusland i februar invaderede Ukraine, ændrede Nordic Power Trading sin tilgang til markedet.

For NPT betyder krigen, at selskabet nu laver mindre aftaler med en kort tidshorisont på et par dage pga. usikkerhed om, hvordan krigen vil udvikle sig og derved påvirke markederne. Tidligere havde elhandlerne en levetid på 2-3 uger. Det fortæller direktør og stifter Bjarne Walbech.

»Hvis Rusland pludselig stopper for gasleveringerne til Europa, vil priserne stige helt vildt,« fortæller direktøren.

Nordic Power Trading har netop holdt generalforsamling, og direktøren selv pointerer, at investorerne ikke udtrykte nervøsitet over, hvordan krigen i Ukraine vil påvirke deres investeringer.

Investorer kan skabe sig et afkast i NPT ved at købe en ejerandel på et minimumsindskud på 750.000 kr. De år, hvor selskabet har overskud, bliver det fordelt mellem investorerne gennem et akkumuleret afkast. Når en investor efter nogle år vælger at sælge sin del i selskabet, får investoren udbetalt en gevinst, hvis der har været positivt afkast i investeringsperioden.

Selskabet kræver et minimumsindskud på 750.000 kr. og skriver på dets hjemmeside: »Vores filosofi er, at vi hellere vil tilbyde mere for færre end lidt til alle.«

Selskabet har i år skabt et afkast til investorerne på 4 pct. Til sammenligning er C25-indekset, som viser de 25 største danske virksomheders aktieværdi, gået 8,27 pct. ned siden årsskiftet. Hovedsageligt som konsekvens af markedsuroligheder efter Putins invasion af Ukraine.

En fjerdedel af selskabets 123 investorer er privatpersoner, mens resten primært er holdingselskaber.

Selskabet forvalter 140 mio. kr. og målsætningen er at komme op på 250 mio. kr. inden slutningen af 2023.