Nu rammer corona-regningen: En fredag som alle andre eller konkurspanik blandt 46.263 firmaer

Efter flere udsættelser er den 1. april store tilbagebetalingsdag for 46.263 virksomheder, der under coronakrisen har taget imod statslige kriselån for 22,2 mia. kr.

Op til betalingsfristen har et samlet erhvervsliv anført af DI, Dansk Erhverv og SMVdanmark i månedsvis kæmpet for at få tilbagebetalingsfristen udskudt nok engang. Frygten er, at der simpelthen ikke er penge i virksomhederne til at håndtere hverken tilbagebetalingen eller en afdragsordning over to år, som Skattestyrelsen tilbyder.

Kriselånene

Under coronakrisen har erhvervslivet kunnet trække på flere statslige kompensations- og låneordninger i forsøget på at holde hånden under virksomhederne og dermed danske job. Den mulighed har mere end 53.000 virksomheder gjort brug af, og nu skal 46.263 af firmaerne så tilbagebetale første rate den 1. april - i alt 22,2 mia. kr.

Beløbet dækker over 37.809 virksomheder, som har udskudt betaling af moms, 2.596 virksomheder med udskudt A-skat og 5.831 virksomheder, der både har udskudt betaling af moms og A-skat.

Især den sidste gruppe står overfor en stor regning, idet de samlet skal tilbagebetale 5,7 mia. kr. svarende til en gennemsnitlig regning for den enkelte på 978.000 kr., viser et nyt notat fra Danmarks Statistik.

Til sammenligning skal virksomheder med rene momslån i gennemsnit betale 389.000 kr. i morgen fredag, mens regningen til virksomheder med rene A-skattelån lyder på knap 655.000 kr.

Fristen

Den truende milliardregning fik allerede i januar DI, Horesta, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), Dansk Erhverv og SMVdanmark til i samlet flok at opfordre daværende skatteminister Morten Bødskov til at udskyde betalingsfristen til den 1. august.

Oprindelig skulle tilbagebetalingen allerede være påbegyndt den 1. november sidste år, men i oktober blev et politisk flertal enige om at udskyde betalinger for november og februar til den 1. april for at give »virksomhederne mere luft til at håndtere udfordringerne«.

Siden ramte nye nedlukninger, og derfor fik f.eks. restaurationsbranchen ikke de penge i kassen hen over julen, som udskydelsen lagde op til.

Det har fået især Horesta og DRC til at blæse alarm, fordi 3.900 restauranter – knap en tredjedel af alle restauranter herhjemme – har optaget coronalån. Restauranter topper således lånelisten med 6 pct. af den samlede coronagæld med forfald den 1. april. På andenpladsen er landbrug og gartnerier, der står for 5,2 pct. af gælden.

Afvisningen

Jeppe Bruus tog over som skatteminister efter Morten Bødskov den 4. februar. Ligesom sin forgænger afviser den nye skatteminister al snak om at udskyde tilbagebetalingen. I stedet slår Jeppe Bruus på tromme for, at »vi skal tilbage til en almindelig situation, hvor virksomheder, der har brug for likviditet, går i deres bank og får et lån«.

Netop bankerne erklærede sig allerede sidste år parate til at komme trængte virksomheder til hjælp.

Det er dog ikke alle virksomheder, der skal gøre sig forhåbninger om at få hjælp i bankerne. Bankerne vil nemlig gerne hjælpe »kreditværdige og levedygtige virksomheder« med at finde penge til at betale de statslige coronalån tilbage.

Det er imidlertid kun to uger siden, at Horesta slog fast, at 20 pct. af brancheforeningens medlemmer – bankernes tilbud til trods – ventes at have svært ved at tilbagebetale de statslige kriselån, når betalingsfristen udløber.

De 22,2 mia. kr., som forfalder den 1. april, er samtidig kun første udfordring for virksomheder med coronalån. Ifølge opgørelser fra Skattestyrelsen forfalder der den 1. juni moms- og A-skattelån for i alt 5,6 mia. kr. til betaling, mens der skal tilbagebetales coronalån for endnu 2,6 mia. kr. den 1. november.

Konkursbølgen

Skatteministerens afvisning af at udskyde betalingsfristen har fået SMVdanmark til at lufte en bekymring for, at en regulær konkursbølge vil ramme erhvervslivet.

I en ny analyse peger SMVdanmark på, at tilbagebetalingen af kriselån for 22,2 mia. kr. kan føre til op mod 3.000 konkurser. Blandt udsatte brancher peges på restauranter, hoteller og eventselskaber.

Med til at øge presset på trængte virksomheder er, at SMV-virksomheder den 1. marts afregnede moms. På toppen af det hele er store og små virksomheder hårdt ramt af de stigende energipriser, som ud over stigende el-, gas- og varmeregninger også betyder dyrere råvarer.

I første omgang er den 1. april den officielle betalingsfrist. Betaler virksomheden ikke, vil gælden først i maj overgå til inddrivelse via Gældsstyrelsen. Samtidig har virksomheder frem til den 15. april mulighed for at indgå en 2-årig afdragsordning.

Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, forventer derfor ikke, at netop den 1. april vil udløse en bølge af konkurser. Men månederne efter kan blive noget af et blodbad inden for nogle brancher, lyder det.