Skattestyrelsen: Firmaejere fik ekstra regning på 253 mio. kr.

Lysten til at drive egen virksomhed er steget voldsomt i de senere år.

Antallet af små- og mellemstore virksomheder er vokset med 78.000 i perioden 2015-19, og særlig én type skiller sig ud.

Det er den type virksomhed, hvor der er tale om en hovedaktionær - altså et selskab, hvor én og samme person har kontrollerende indflydelse . Her var stigningen på 60.000 selskaber.

Den rolle giver en del hovedaktionærer problemer, når de skal adskille selskabets økonomi fra deres egen og ikke blande pengene sammen.

Det har fået Skattestyrelsen til at beskæftige sig ret grundigt med de fejl, som kan opstå.

Som et resultat af den skærpede fokus har Skattestyrelsen fra 2018-20 foretaget godt 7.200 kontroller af hovedaktionærer og deres selskaber. Indsatsen har samlet ført til skatteopkrævninger på 253 mio. kr.

»Rollen som hovedaktionær indebærer en balancegang, og vi ser i Skattestyrelsen en række problemstillinger gå igen i en del af selskaberne med hovedaktionærer. Skat er ikke enkelt, heller ikke for denne type selskaber, og Skattestyrelsen bruger mange ressourcer dels på at vejlede, så man undgår fejl, men dels også for at kontrollere og afsløre grove fejl,» udtaler Kenneth Joensen, der er selskabsskattedirektør i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har selv identificeret seks områder, hvor den største risiko opstår for at begå fejl:

• Private udgifter
• Overdragelse af aktiver mellem hovedaktionær og selskab
• Skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser
• Aktionærlån
• Aktionærtilgodehavender
• Værdiansættelse af frie goder

I perioden fra 2015 til 2019 er antallet af hovedaktionærer øget fra ca. 150.000 til 210.000.

Styrelsen skriver i publikationen ”Selskabernes skattebetaling”, at: »Positionen som hovedaktionær indebærer en dobbeltrolle, hvor man har stor indflydelse på, hvordan det selskab, man ejer aktier eller anparter i, bruger sine penge. Det kan give udfordringer med at adskille selskabets økonomi fra hovedaktionærens privatøkonomi.«

Af publikationen fremgår det, at der er en stigende tendens til, at små og mellemstore selskaber generelt begår fejl, og at andelen af selskaber, der begår fejl, er steget fra 46 pct. til 62. pct.

»Opgørelserne sætter en tyk streg under, at vi fortsat har en stor vejledningsopgave, men også en stor kontrolopgave overfor de små og mellemstore selskaber,« siger Kenneth Joensen.

Hos DI mener man, at 2019-tal er ”so much last year”, hvor danske virksomheder siden da både har stået overfor en corona-pandemi i 2020, har haft en rekordagtig økonomisk genopretning i 2021 med historisk mangel på arbejdskraft, og nu i 2022 en Ukraine-krig at forholde sig.

»Det giver forskellige udfordringer for skatteregler og virksomhedernes skattebetaling. Men når alt det er sagt, så deler vi Skattestyrelsens konklusion om, at der forestår både en stor vejlednings- og kontrolopgave overfor SMV-segmentet blandt virksomhederne. Konkret viser kontrollen af SMV-selskaber med hovedaktionær, at der blandt andet er udfordringer med regelsættet omkring skelnen mellem private og virksomhedsudgifter samt forskellige elementer af værdifastsættelse,« siger skatteøkonom i DI, Bo Sandberg.

I alt indbetalte samtlige danske selskaber i 2019 over 350 mia. kr. i skatter og afgifter. Provenuet fra selskaberne udgør dermed omkring en tredjedel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark på godt 1.100 mia. kr.

»Tallet sætter to store og meget fede streger under, at dansk erhvervsliv er dem, der holder samfundet i gang. De coronapakker, der var med til at holde hånden under erhvervslivet er småpenge set i forhold til disse indbetalinger og er godt givet ud fra statens side. På trods af kompensationspakkerne, der blev givet, så var det danske virksomheder, der holdt hånden under Danmark og dansk økonomi gennem corona-krisen og ikke omvendt,« siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

I perioden 2015-19 er skattebetalingerne fra selskaberne steget med 13 pct. Langt den største del af de samlede indbetalinger er moms og lønsumsafgift med 209 mia. kr.