Svindlere snyder penge ud af kærlighedshungrende danskere
I jagten efter den eneste ene bliver danskere svindlet for millioner. I 2021 snød kriminelle sig til 21 mio. kr. Det er mere end tre gange så meget som i 2020.
Har du set Netflix-dokumentaren Tinder Swindler, kender du til vilde historier om folk, der bliver udsat for økonomisk svindel på dating-apps. Og det er ikke kun i udlandet det sker. I 2021 forsøgte svindlere at lokke 64,7 mio. kr. ud af kærlighedssøgende danskere. Af dem lykkedes de med at få overført 21 mio. kr. Det viser nye tal fra Finans Danmark.



