- For abonnenter
Regeringen vil stramme rentekrav over for virksomheder med skattegæld og give rabat til skattevæsenet
Organisationer kritiserer nyt lovforslag fra regeringen om renter på skattegæld. Skatteminister Jeppe Bruus afviser, at det er et problem, at staten slipper billigere i rente, når aktionærer og virksomheder venter på at få udbetalt overskydende skat.
Mens regeringen vil stramme kravet til virksomheders rentebetalinger ved for sen afregning, lægger den samtidig op til at give skattevæsenet en betydelig rabat, når pengene skal den anden vej.
Det fremgår af et lovforslag, som skatteminister Jeppe Bruus netop har fremsat i Folketinget, og som møder kritik fra flere sider, herunder erhvervslivets største brancheorgan, DI.
»Det er et lovforslag, der lægger op til en meget ensidig varetagelse af statens egne interesser,« siger Sune Hein Bertelsen, fagleder for skattejura og international skat i DI.