Erhverv

Staten betaler markant flere af Kammeradvokatens dyre takster

Statens forbrug af de dyre partnertimer hos Kammeradvokaten er vokset markant. Samtidig udnævner Kammeradvokaten flere og flere partnere, som ikke er medejere af virksomheden. Det er uigennemsigtigt og problematisk, lyder kritikken.

Artiklens øverste billede
Jens Bødtcher-Hansen, ledende partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, mener, at klienterne kan være sikre på, at det ikke er på fagligheden, at partnerne adskiller sig fra hinanden. Foto: Brian Karmark

Statens forbrug af de dyre partnertimer hos Kammeradvokaten er i de seneste otte år eksploderet.

I samme periode er antallet af partnere hos Kammeradvokaten mere end fordoblet fra 37 i 2013 til 79 i dag. Men tilvæksten består næsten udelukkende af partnere, som ikke er medejere af virksomheden.

Det afspejler en inflation i partnerbegrebet i hele advokatbranchen - og det gør det svært at gennemskue, hvad man egentlig får, når man betaler den dyre partnertakst.

»Der er gået inflation i partner-titlen i den forstand, at den ikke længere er knyttet til ejerskabet,« siger Frederik Waage, professor i jura ved SDU og med en fortid i advokatbranchen.

Han slår fast, at det er dygtige folk, advokathusene vælger at belønne med en partnertitel.

»Bagsiden af medaljen er så, at det er blevet noget uigennemskueligt for klienterne at vide, hvor dygtig og erfaren en partner det er, de skal betale den høje partnertakst for. Der er ingen objektive kriterier længere,« siger han.

Ikke mindst i forhold til statens advokatregning er det et særligt problem, at man ikke ved, hvor stor erfaring en partner har. Staten betaler helt faste timetakster til sin husadvokat, Kammeradvokaten, og den dyreste er partnertaksten.

»Når vi i Danmark har så atypisk og lukrativ en aftale, som Kammeradvokataftalen er, er det problematisk, at der ikke er fuld åbenhed omkring forbruget,« siger chefkonsulent Daniel Møller Jensen fra Dansk Erhverv.

»Vi skal huske, at Kammeradvokataftalen er indgået mellem staten og én bestemt privat advokatvirksomhed, som herigennem får langt over 600 mio. skattekroner om året. Derfor skal der simpelthen være fuld åbenhed,« siger han.

I rå tal udgjorde partnertimer i 2014 11 pct. af statens timeforbrug hos Kammeradvokaten, og det er vokset til 19 pct. i 2021. Det hører med, at Kammeradvokaten i perioden har arbejdet med store sagskomplekser som udbytteskattesagen og EFI-skandalen.

Ifølge årsrapporten for 2013 fra Kammeradvokaten, som også er det private advokatfirma Poul Schmith, var der det år 37 partnere eller interessenter, altså medejere. I dag optræder der på firmaets hjemmeside 79 partnere, og ifølge erhvervsdatabasen BIQ er der kun 38 interessenter, altså medejere af firmaet.

Udviklingen afspejler, at advokatbranchen generelt og især Kammeradvokaten i stigende grad bruger partnertitlen til at belønne eller motivere dygtige, yngre advokater uden at gøre dem til medejere af firmaet.

Partnertitlen er altså ikke længere forbeholdt advokater, der har arbejdet sig op i firmaet gennem mange år og dermed gjort sig fortjent til et medejerskab.

Ifølge Økonomistyrelsen skelner staten ikke mellem, om det er en ejerpartner eller en partner uden ejerskab.

»Økonomistyrelsen følger løbende statens forbrug af Kammeradvokaten, herunder timeforbruget inden for personalekategorien partner. Det kan derudover generelt oplyses, at Økonomistyrelsen løbende har fokus på forbrug og vilkår i de rammeaftaler, som Økonomistyrelsen har indgået på vegne af staten,« hedder det i en skriftlig kommentar.

Finans har spurgt Kammeradvokaten, hvornår man begyndte at ansætte partnere uden ejerskab, og hvordan det har udviklet sig over de seneste år, men det har man ikke ønsket at svare på.

I forhold til kritikken af, at det er svært at gennemskue, svarer ledende partner Jens Bødtcher-Hansen i en skriftlig kommentar, at Kammeradvokaten ikke går på kompromis med sine standarder, når man udnævner hverken ejer- eller lønpartnere.

»Spørgsmålet, om man som partner også bliver medejer, handler ikke om de faglige kvalifikationer, men om parathed til at påtage sig den økonomiske risiko og den ekstra tidsmæssige/forretningsmæssige indsats. Vores klienter kan med andre ord være helt sikre på, at det ikke er på fagligheden, at partnerne adskiller sig fra hinanden,« skriver Jens Bødtcher-Hansen.

Han tilføjer, at det at blive medejer afhænger af, hvor man er i sin livscyklus.

Jens Bødtcher-Hansen mener desuden, det er forkert alene at fokusere på antallet af partnere.

»Det centrale er ratioen mellem partnere og jurister,« skriver han og tilføjer, at Kammeradvokaten ifølge ham har relativt få partnere sammenlignet med antallet af jurister.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.