- For abonnenter
Kriseramte svineproducenter trækker håndbremsen og tømmer staldene
Antallet af grise i danske stalde er det seneste kvartal faldet med 687.000. Faldet, som er det største i 13 år, vil i løbet af nogle måneder ramme eksporten af kød og levende grise.
Antallet af grise på danske landbrugsbedrifter falder nu hurtigere end på noget tidspunkt de seneste 13 år.
Det seneste kvartal er bestanden af grise faldet med 687.000 dyr svarende til et dyk på 5,2 pct. Faldet er det største siden begyndelsen af 2009, hvor finanskrisen netop havde ramt landbruget for fuld kraft.