Danske elitevirksomheder lukrerer stort på en stærk dollar - kan levere positive overraskelser i regnskaberne

Investorer i landets elitevirksomheder står til at få et tiltrængt rygstød fra den anden side af Atlanten.

Midt i et kraftigt faldende aktiemarked påvirket af alt fra krigen i Ukraine, stigende inflation, renter og råvarepriser samt klemte forsyningskæder er den amerikanske dollar nemlig braget i vejret.

Det kommer i den grad en stribe af landets største virksomheder til gode - ført an af medicinalselskabet Novo Nordisk.

»Det bør løfte indtjeningen per aktie med 3-4 pct. i andet kvartal. Det er endda lidt konservativt sat. Det er ud fra en betragtning om, at dollaren er steget omkring 10 pct., og at C25-selskaberne henter store dele af deres omsætning i udlandet og dermed i dollar,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

Nordea vurderer, at de danske C25-selskaber henter omkring 50 til 60 pct. af deres omsætning i amerikanske dollars.

»Det er min erfaring, at det er en faktor, som analytikerne undervurderer. Så det kan godt føre til positive overraskelser i regnskaberne,« siger Andreas Østerheden.

Den store vinder som følge af den stærke amerikanske dollar er Novo Nordisk, der kan se frem til at tjene ekstra store summer på driften, hvis udviklingen fortsætter.

En styrkelse af dollaren på bare 5 pct. lægger nemlig intet mindre end 2,6 mia. kr. til Novos driftsresultat.

Indtil videre er dollaren steget med omkring 8 pct. siden begyndelsen af 2022.

»Da næsten halvdelen af Novo Nordisks samlede omsætning kommer fra salget i USA, vil en stigende dollarkurs over for den danske krone have en positiv indvirkning på Novo Nordisks omsætning og driftsindtjening,« oplyser Novo Nordisk i en e-mail.

Novo Nordisk afdækker indtjeningen i dollars og andre store valutaer op til 12 måneder frem i tiden. Derfor vil en stigende dollarkurs også have en negativ indvirkning på Novos finansielle poster på grund af tab relateret til valutaafdækning, såkaldte hedging-kontrakter.

Det betyder også, at enten højere eller lavere dollarkurs materialiserer sig med ca. 12 måneders forsinkelse.

Valutamedvinden på det, der er et af Danmarks største eksportmarkeder, kommer på et yderst belejligt tidspunkt, hvor den stigende usikkerhed ellers præger billedet rundt om i mange virksomheder.

»Isoleret set er en stærk dollar positiv for dansk erhvervsliv, fordi det gavner vores eksport. Det er en klar fordel, når USA er så stort et marked,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i interesseorganisationen DI.

De seneste fire kvartaler har eksporten til USA rundet 200 mia. kr., og det er aldrig sket før.

»Ulempen er, at stort set samtlige råvarer handles i dollars, uanset om vi taler metaller eller kornpriser. Det samme gør sig gældende for fragtrater og andet,« siger Allan Sørensen.

Et af de danske selskaber, der har mærket konsekvenserne af stigende råvarepriser, er SAS. Det har tidligere været fremme, at det kriseramte flyselskab ikke har prissikret sit forbrug af brændstof, og dermed risikerer SAS ekstra omkostninger i milliardstørrelsen i år.

Det er særligt sundhedsselskaberne med stor eksport til USA, og dermed også stor forretning i landet, der nyder godt af den nuværende situation.

Udover Novo Nordisk gælder det virksomheder som medicinalselskabet Lundbeck og høreapparatkoncernen Demant, mens medicoselskaberne Ambu og GN Store Nord også bliver godt hjulpet som følge af dollarens kraftige stigning over for den danske krone.

»Sundhedssektoren nyder generelt godt af at være en sikker havn, og selvom sektoren er stabil, har den også en flig af vækst over sig. Det gør også, at vi i dag er eksponerede mod sektoren generelt,« siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Selvom den mest åbenlyse fordel ligger i USA, så smitter den stærke dollarudvikling også af andre steder, hvor landets store virksomheder driver forretning. Det gælder f.eks. i Mellemøsten samt Syd- og Latinamerika, hvor man generelt følger dollaren ganske tæt.

De danske selskaber, som har egentligt lokalt salg i USA, vinder også. Det skyldes den simple årsag, at pengene simpelthen bliver mere værd, når de tages hjem til Danmark.

Ifølge Lars Skovgaard Andersen er der noget strukturelt besynderligt over den nuværende situation, fordi f.eks. dollaren og olieprisen normalt ikke stiger samtidigt.

»Der er også flaskehalse, krig, udfordringer med forsyningssikkerheden etc. Derfor har vi også svært ved at se, hvad der på den korte bane skulle få verden til at blive specielt meget bedre,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Selvom dollaren er steget ganske markant det seneste år, kan der ifølge investeringsstrategen fra Danske Bank være mere i vente.

»Vi tror, at dollaren vil være flad til let stigende herfra,« siger Lars Skovgaard Andersen.

På trods af en stærkere dollar forventer Allan Sørensen fra DI imidlertid ikke, at Danmark som helhed vil opleve den samme fremgang i eksporten til USA som over de seneste år.

»Dette skyldes, at tempoet i amerikansk økonomi er aftagende,« siger Allan Sørensen, DI.