Erhverv

Halv pris for at krydse Storebælt skal styrke hårdt ramt branche

DI vil styrke den indenlandske turisme ved at halvere afgiften for at benytte Stoprebæltsbroen. Især hovedstaden mangler udenlandske gæster.

Dansk turisme har stort behov for en kickstart efter to lange år med corona. Derfor skal det være muligt at rejse over Storebæltsbroen til halv pris i sommermånederne. Det vil ikke mindst styrke turismen i København, som også i år vil mangle titusindvis af udenlandske rejsende.

Anbefalingen kommer fra DI. Erhvervsorganisationen har beregnet, at en halvering af prisen for at krydse Storebælt vil øge antallet af turister, som passerer broen med mellem 20 og 40 pct. Det vil skabe et ekstra forbrug på minimum 200 mio. kr.

Med stigende priser på brændstof kan det være en ekstra barriere for danske turister at skulle betale dobbelt broafgift.

Maria Krüger Torp, chef for oplevelse og turisme i DI.

De er ifølge DI hårdt tiltrængt, efter at turismeerhvervet alene i hovedstaden har tabt en omsætning på 48,2 mia. kr.

»Med udsigt til en sommersæson, hvor de udenlandske turister i stort omfang vil være fraværende på grund af krig i Ukraine, stigende priser og covid 19 er det nødvendigt at øge indsatsen for at stimulere turismen på tværs af landet,« siger Maria Krüger Torp, chef for turisme og oplevelser i DI.

Hun tilføjer, at coronakrisen har vist, at Danmark er sårbar overfor ændringer i de internationale rejsemønstre. Samtidig er der stor international konkurrence om at tiltrække turister. Derfor er det vigtigt at styrke den indenlandske turisme.

Vi ved, at turistoplevelser er særligt prisfølsomme, fordi de ikke nødvendigvis har høj prioritet i familien, siger Maria Krüger Torp, chef for turisme og oplevelser i DI.

Konkret forslår DI, at returrejsen over Storebæltsbroen bliver gratis for turister, som kan fremvise en adgangsbillet til udvalgte turistattraktioner eller feriesteder. Ordningen skal gælde i juli og august samt i efterårsferien. Bilister, som benytter sig af muligheden, vil spare en broafgift på op til 250 kr.

»Vi ved, at turistoplevelser er særligt prisfølsomme, fordi de ikke nødvendigvis har høj prioritet i familien. Det er særligt aktuelt i en tid med høj inflation. Med stigende priser på brændstof kan det være en ekstra barriere for danske turister at skulle betale dobbelt broafgift,« siger Maria Krüger Torp.

Hun henviser til, at initiativet med gratis færger for gående og cyklister til øerne i sommerpakkerne for 2020 og 2021 medførte, at danske feriegæster strømmede til øerne i stort omfang.

De internationale turister kommer ikke fuldt tilbage i år.

Mikkel Aarøe-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

DI foreslår, at der bevilges en pulje på 50 mio. kr., som vil kunne give rabat til 200.000 ture over broen.

Wonderful Copenhagen støtter forslaget fra DI. Turismeorganisationen fastslår, at de udenlandske turister i år ikke vender tilbage i samme omfang som før pandemien. Derfor er der brug for flere danske overnattende gæster i hovedstaden.

»De internationale turister kommer ikke fuldt tilbage i år, og der hænger desuden mærkegrå skyer over særligt den oversøiske turisme på grund af krigen i Ukraine. Derfor er det vigtigt at få flere danskere til at besøge deres hovedstad, så forslaget fra DI er værdsat,« siger Mikkel Aarøe-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

Han tilføjer, at de danske gæster aldrig vil kunne erstatte de udenlandske turister, som både er større i antal og har et højere døgnforbrug.

Storebæltsbroen er statsejet, så det er politikerne, der skal vedtage turismerabatten.

Anni Matthiesen, der er turismeordfører for Venstre, er positiv overfor ideen.

»Der er stadig områder, hvor det gør ondt, fordi der mangler turister. Det gælder især i hovedstaden, men også flere forlystelsesparker i Jylland. Derfor er det positivt med initiativer, der kan øge turismetrafikken mellem landsdelene,« siger Anni Matthiesen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.