Erhverv

Finansmarkederne bløder: Så mange milliarder har verdens rigeste tabt i år

Verdens tre rigeste har samlet oplevet et fald i formuen på mere end 150 mia. dollars i år.

Artiklens øverste billede
Siden Elon Musks formue toppede i november, er den nu faldet med 130 mia. dollars. Foto: Reuters/Joe Skipper

Den markante nedtur på finansmarkederne har skåret store lunser af formuerne hos verdens rigeste. Ser man alene på verdens tre rigeste, er deres formuer tilsammen faldet med 174 mia. dollars siden nytår.

Det viser Bloombergs billionaires index, der bliver opdateret dagligt. Dermed har den fået taget højde for formueudviklingen, efter at de amerikanske markeder onsdag oplevede de største fald siden 2020.

Elon Musk, der med afstand er verdens mest velhavende, har fået skåret 60,4 mia. dollars af sin formue i år. Alene det seneste døgn er faldet i hans formue opgjort til 12,3 mia. dollars, så han på papiret nu er god for 210 mia. dollars.

Så store formuer har verdens 10 rigeste:

1. Elon Musk 210 mia. dollars
2. Jeff Bezos 131 mia. dollars
3. Bernard Arnault 126 mia. dollars
4. Bill Gates 119 mia. dollars
5. Warren Buffett 111 mia. dollars
6. Gautam Adani 107 mia. dollars
7. Larry Page 102 mia. dollars
8. Sergey Brin 97,6 mia. dollars
9. Mukesh Ambani 92,4 mia. dollars
10. Steve Ballmer 90,1 mia. dollars

Kilde: Bloombergs billionaires index

Tilbagegangen for Elon Musks formue begyndte mod slutningen af 2021. I november i fjor nåede Elon Musks formue op på hele 340 mia. dollars, hvilket gjorde, at Musk blev beskrevet som »den rigeste person i historien« af Forbes. Siden er formuen altså faldet med 130 mia. dollars.

Helt så stort et fald i formuen har nummer to på listen over verdens rigeste ikke oplevet. Det seneste år er Jeff Bezos’ formue faldet fra et niveau på 214 mia. dollars til nu at ligge på 131 mia. dollars. Ser man alene på udviklingen i år, er Jeff Bezos’ formue dog faldet med 61,6 mia. dollars, og faldet overgår dermed det, Elon Musk har oplevet.

En gedigen tilbagegang i formuen har også ramt nummer tre på listen. Franske Bernard Arnault, der står bag modevirksomheden LVMH, der bl.a. huser Louis Vuitton. Han har siden årsskiftet mistet 52 mia. dollars.

Blandt de 10 rigeste er der kun tre, som har oplevet en fremgang i formuen. De tre er Warren Buffett samt de to indere Gautam Adani og Mukesh Ambani.

Sådan har formuen hos verdens 10 rigeste udviklet sig i år:

1. Elon Musk -60,4 mia. dollars
2. Jeff Bezos -61,6 mia. dollars
3. Bernard Arnault -52 mia. dollars
4. Bill Gates -19,4 mia. dollars
5. Warren Buffett +2,17 mia. dollars
6. Gautam Adani +30,3 mia. dollars
7. Larry Page -26,6 mia. dollars
8. Sergey Brin -25,9 mia. dollars
9. Mukesh Ambani +2,38 mia. dollars
10. Steve Ballmer -15,5 mia. dollars

Kilde: Bloombergs billionaires index

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.