Erhvervslivet med kritik af ny medieaftale: Dyrere for danskerne og brud med den danske model

Lørdag formiddag præsenterede kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen den nye medieaftale, der er blevet forhandlet om i flere måneder. Aftalen indeholder blandt andet et løft af DR på 100 mio. kr., en seks pct. streamingskat og en arbejdsklausul for virksomheder, der modtager mediestøtte.

Bag aftalen står rød blok og Kristendemokraterne, og det er altså heller ikke denne gang lykkedes at skabe en bred aftale over midten, som tidligere medieaftaler ligeledes er blevet kritiseret for.

Det er også et af de punkter, som interesseorganisationen Dansk Erhverv (DE) finder kritisabelt i det nye medieforlig.

»Vi havde håbet, at der kunne skabes et bredt forlig på medieområdet, for det ville alt andet lige styrke de politiske ønsker, som er til de danske medier. Mediebranchen og dermed medievirksomhederne har gavn af stabile og kendte rammevilkår, hvilket sikres bedst gennem bredt forankrede aftaler,« udtaler Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Anders Thomsen.

Desuden mener DE, at aftalen er et brud med den danske model, idet der indføres en såkaldt arbejdsklausul, som stiller krav til arbejdsvilkår i virksomheder, der modtager mediestøtte. Af samme årsag trak flere blå partier sig fra aftalen.

»For Dansk Erhverv er det afgørende, at vi har en sund og konkurrencedygtig mediebranche i Danmark. Derfor skal der være fair vilkår for både offentlige og private aktører på området. Og i forhold til arbejdsforhold skal den danske model respekteres. Det er derfor bekymrende, at aftaleparterne har taget initiativ til at regulere arbejdsvilkårene i mediebranchen i strid med den danske model. Vi ser frem til den fortsatte dialog for at sikre en sund mediebranche,” siger Anders Thomsen.

Dansk Erhverv udtrykker dog enighed i aftalens ambitioner om blandt andet at styrke lokale og regionale medier, bedre indhold til børn og unge og et øget fokus på techgiganterne.

Den borgelig-liberale tænketank Cepos finder det imidlertid kritisabelt, at der indføres en skat på streamingtjenester såsom Netflix og HBO Max. Det mener de, vil gøre livet dyrere for de mange danskere, som har en eller flere streamingtjenester.

»Det er særdeles kritisabelt, at der indføres en streamingskat på 6 pct. S-Regeringen fortsætter på den måde med at gøre danskerne fattigere - selv i en tid med voksende inflation. Rigtig mange danskere har abonnement på streamingtjenester som Netflix og HBO. Deres abonnement må forventes at blive dyrere. Ifølge S-regeringens økonomer i Finansministeriet har regeringens politik inden aftalen gjort alle indkomstgrupper fattigere med undtagelse af nogen af de rigeste,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

Den kritik adresserede kulturministeren på sit pressemøde, da hun præsenterede aftalen. Her oplyste hun, at streaminggiganterne skal betale seks pct. af deres omsætning i Danmark til en pulje, som skal finansiere danske film og serier - en pulje selskaberne derfor selv kan få del af.

»Det er ikke et bidrag, vi putter i statskassen. Det er et bidrag, de selv kan søge om at få hjem igen. Det er penge, de kan søge hjem igen, hvis de producerer dansk indhold,« sagde Ane Halsboe-Jørgensen.