Erhverv

Tank på den anden side af grænsen: Snart kan du spare fire kroner på en liter benzin

Fra 1. juni sætter den tyske regering brændstofpriserne ned. Som dansk forbruger kan du også få del i prisfesten.

Artiklens øverste billede
En omfattende coronahjælpepakke i Tyskland sigter mod at gøre livet billigere for dem, der er afhængig af transport. Arkivfoto: Carsten Koall/AP

Fra juni vil der formentligt blive lidt ekstra travlhed ved den tyske grænse. Foruden rabatter på øl og sodavand vil du snart kunne opnå en voldsom besparelse på benzin og diesel.

Brændstofpriserne er allerede lavere i Tyskland end herhjemme, men nu bliver de altså sænket yderligere.

Den tyske forbundsdag har netop besluttet, at priserne på benzin og diesel skal sænkes i de tre sommermåneder som en del af en omfattende coronahjælpepakke, der også vil påvirke prisen på offentlig transport. Dermed bliver det nu muligt at tanke til et sted mellem 12 og 13 kr.

»På denne måde reducerer vi brændstofpriserne til niveauet før krisen,« udtalte SPD-parlamentsmedlem Carlos Kasper i forbindelse med vedtagelsen. Det skriver Rheinische Post.

Prisen på benzin og diesel vil dermed blive sat ned til den minimumspris, der er tilladt i EU.

En liter benzin i Tyskland lå i maj på knap 15 kr., og med det nye tiltag, som slår 0,295 euro af prisen, vil den dykke til under 13 kr. fra 1. juni. Prisen for en liter diesel vil blive sænket med en krone og lande på knap 15 kr.

Som alle andre steder er prisen på brændstof eksploderet, efter at krigen i Ukraine brød ud. Ifølge Rheinische Post forklarede den tyske politiker Till Mansmann fra det liberale parti FDP, at folk, der er afhængige af mobilitet, sammenlagt vil blive aflastet med mere end 1 mia. euro om måneden med den nye hjælpepakke.

Selvom priserne på de tyske tankstationer steg kraftigt efter det russiske angreb, er de siden faldet mærkbart igen.

Ikke desto mindre vedtog Forbundsdagen loven uden modstemmer. Oppositionspartierne undlod at stemme. CDU meldte ud, at tiltaget er rigtigt, men at perioden på tre måneder er for kort. Selv i slutningen af august, hvor foranstaltningen udløber, vil Ukraine-krigen og de dermed forbundne høje benzinpriser sandsynligvis fortsætte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.