Erhverv

Broadcom vil overtage VMware i kæmpehandel

I det, der ville være en af de største handler nogensinde inden for teknologi, vil Broadcom-koncernen føje cloud-selskabet VMware til sin portefølje.

Artiklens øverste billede
Broadcom-logoet vises frem uden for hovedkontoret i Irvine, Californien, USA. Foto: Mike Blake/Reuters

Lykkes den plan, som Broadcom netop har fremlagt, vil det udgøre en af teknologibranchens største opkøb nogensinde. Broadcom har tilbudt intet mindre end 61 mia. dollars i kontanter og aktier i et forsøg på at overtage cloud-selskabet VMware.

Det fremgår af erhvervsmediet CNBC, som skriver, at det inden for teknologi kun er Microsofts køb af Activision Blizzard, som stadig er undervejs, og Dells køb af EMC, der ville overgå denne handel i størrelse.

Broadcom er blandt verdens førende inden for udvikling og produktion af halvledere, også kaldet semiconductors eller bare mikrochips, som i dag bruges i alt, der bare lugter af at have med computere at gøre.

Men Broadcom-koncernen har gennem årene gennemført en række opkøb og udvidet forretningen, så den rummer langt mere og andet end mikrochips.

Senest erhvervede Broadcom i 2018 sig softwareselskabet CA Technologies, og året efter købte den datasikkerhedsselskabet Symantec.

Disse handler stod Broadcom i henholdsvis små 19 mia. dollars og knap 11 mia. dollars og krævede dermed blot små greb i lommen sammenlignet med det, den nu er villig til at hoste op med for VMware, der beskæftiger sig cloudcomputing - alt det, der foregår i skyen.

Det er alt sammen led i Broadcoms strategi, der går ud på at bygge verdens førende teknologivirksomhed inden for IT-infrastruktur, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af Broadcom og VMware i dag.

»Vi ser frem til, at VMwares talentfulde team vil slutte sig til Broadcom, være med til at dyrke en fælles innovationskultur og skabe endnu større værdi for vores kombinerede interessenter, herunder begge grupper af aktionærer,« siger Broadcoms adm. direktør, Hock Tan i pressemeddelelsen.

I 2017 forsøgte Broadcom på at gennemføre et endnu større opkøb, da selskabet bød over 100 mia. dollars - først 130, siden 117 - for konkurrenten Qualcomm. Den amerikanske regering, dengang ledet af Donald Trump, blokerede handlen på baggrund af bekymringer over Broadcoms forbindelser til Kina og den kinesiske mastodont Huawei.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.