Erhverv

Gælden er vokset med 50 pct.: Virksomheder låner penge for at beskytte sig mod globalt transportkaos

Danske industrivirksomheder stifter gæld for at kunne modstå de globale udfordringer, viser nye tal over bankernes udlån. Pengene går især til at fylde lagrene op.

Artiklens øverste billede
Thürmer Tools har været i banken for at skaffe penge til at opbygge et større lager, så virksomheden er mindre sårbar over for transportproblemer og varemangel. »Man skal have penge i kassen i øjeblikket,« siger ejerleder Erick Thürmer. Foto: Stine Bidstrup

Danske industrivirksomheder låner flere penge i banken for at klare sig igennem en turbulent tid med transportkaos, varemangel og skyhøje priser bl.a. på energi.

På et år er gælden i fremstillingsbranchen vokset med 50 pct., mens det samlede udlån kun er steget med 25 pct. Det viser tal over bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber i perioden april 2021 til april 2022.

Thürmer Tools, som fremstiller og sælger værktøj, er en af de virksomheder, som har været i banken for at sikre sig kapital til at imødegå de mange udfordringer.

»Man skal have penge i kassen i øjeblikket, for ellers er man totalt og aldeles på den. Derfor har vi fordoblet vores likviditetsberedskab,« siger adm. direktør og ejer Erick Thürmer.

Erhvervsorganisationen SMV Danmark, der har 18.000 små og mellemstore virksomheder som medlemmer, genkender billedet af, at virksomhederne har brug for et større råderum.

»Der er stor usikkerhed, og industrivirksomhederne har opbygget gæld for at kunne reagere på problemerne. Der er sket en ret vild udvikling i udlånene til den branche,« siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Ifølge SMV Danmark bruger virksomhederne især pengene til at købe ind til lageret. Det gør de for at sikre, at de har varer nok på et tidspunkt, hvor priserne er steget, mens der på andet år er store forsinkelser og leveringsproblemer på grund af genstridige flaskehalse i forsyningskæden.

Hvis ordrebogen ser fornuftigt ud, så kan de godt regne med, at de har vores fulde opbakning til af skaffe finansiering.

Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef, Danske Bank

Danske Bank oplever også, at industrivirksomhederne trækker mere på kassekreditten for at øge deres lagre. Det er en god ide, hvis ellers finanserne er sunde, siger bankens chef for erhvervskunder.

»Jeg synes faktisk, at det er rettidig omhu at sikre, at man har de materialer, man skal bruge, for at drive sin forretning. Hvis ordrebogen ser fornuftig ud, så kan de godt regne med, at de har vores fulde opbakning til af skaffe finansiering,« siger Niels Bang-Hansen.

Det er dog ikke uden risiko at låne penge for at fylde lagrene. Krigen i Ukraine har fået priserne på mange råmaterialer til at skyde i vejret. Men ingen ved reelt, hvor længe de høje priser varer ved. Samtidig er der stor usikkerhed om verdensøkonomien.

»Hvis økonomien udvikler sig meget negativt, så står mange af dem med et stort og dyrt lager, som de ikke kan komme af med. Det kan godt være fornuftigt at køre med et større lager på grund af forsyningsproblemerne, men der er også en risiko,« siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMV Danmark.

Når industrivirksomhederne nu bruger flere penge på at have et større lager til f.eks. et år frem for tre måneder, så vil det også spise af indtjeningen i en periode, vurderer Nordea.

»Problemerne med forsyning betyder, at virksomhederne har efterspurgt mere til lager, så de har noget at tære af, hvis problemerne fortsætter. Men det kommer til at koste på bundlinjen,« siger cheføkonom Helge J. Pedersen.

Trods risikoen ved at låne flere penge, vurderer SMV Danmark dog, at de danske fremstillingsvirksomheder generelt står bedre rustet til at håndtere de globale udfordringer end mange af deres udenlandske konkurrenter.

»Når industrivirksomhederne kan øge deres gæld så meget, så er det jo, fordi deres banker vurderer, at de har en fornuftig forretning,« siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.