Revisor trækker sig fra ejendomsudvikler og overdrager sit materiale til fradømt
MURSTEN OG MYSTISKE MILLIONER: Udviklingsselskab, hvor tidligere direktør beskyldes for underslæb, har skiftet revisor frem mod aflæggelse af årsregnskab. Selskabets fratrådte revisor har overdraget materiale til person, der i 2020 fik frakendt sin revisorgodkendelse i to år.
Revisionsselskabet Crowe har trukket sig fra CCJJ Holding, der har stået bag tvivlsomme ejendomsprojekter, og hvor den tidligere direktør, Jan Behrens, beskyldes for underslæb.
Det bekræfter Crowe-partner Søren Jonassen, der er CCJJ Holdings tidligere revisor.
”Jeg kan bekræfte, at vi har meddelt selskabet, at vi ikke har mulighed for at assistere dem…


