Erhverv

Morten Lunds hippielandsby under rekonstruktion

Serieinvestor og iværksætter Morten Lund begyndte i 2016 et storstilet byggeprojekt. Men efter udfordringer står gravkøerne stadig stille, og virksomheden bag er nu under rekonstruktion.

Artiklens øverste billede
Iværksætteren Morten Lund har investeret i en række startups og tjente millioner på sine aktier i Skype og salget af sin virksomhed Neo Ideo i 90'erne. Arkivfoto: Gregers Tycho

Det startede med en drøm om en økolandsby. Elleville i Vejby nord for København. Men drømmen er endnu ikke blevet til virkelighed, og efter flere bump på vejen er virksomheden nu under rekonstruktion.

Bag projektet står serieinvestor Morten Lund, der tidligere bl.a. investerede i gratisavisen Nyhedsavisen og tjente 50-100 mio. kr. på aktier i Skype. Pengene til alle investeringerne kom bla. fra tiden i 90’erne, hvor han etablerede et digitalt burau, Neo Ideo, der blev solgt i en kæmpe handel og gav Morten Lund millionær-status.

Siden 2016 har fokus været Elleville. Hippielandsbyen er planlagt til at bestå af over 74 villaer, hvor man skal bo småt, lave mad sammen, dyrke egen mad, og generelt have bæredygtighed og fællesskab som omdrejningspunkt.

Grunden er købt for længst, men gravkøerne og betonarbejdet venter stadig på at gå i gang. For i flere år har projektet stået stille pga. manglende dispensation fra lokalplanen i Tisvilde og corona-udfordringer. Nu er coronapandemien overstået og dispensationen kom i hus i februar sidste år, men økonomien halter stadig.

Nicolai Dyhr, der er partner i advokatfirmaet Horten og behandler rekonstruktionen, vil ikke fortælle, hvor stor gælden er, men fortæller, at langt størstedelen af kreditorerne er panthavere i byggeprojektet.

Han er optimistisk i forhold til projektets overlevelse og tror på en refinansiering.

»Jeg tror på det. Beliggenheden er rigtig god, det er et eftertragtet område i Tisvildeleje, og et flot projekt, tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group, bygget op om et socialt og bæredygtigt koncept. Det afventer blot byggeriets igangsættelse, så jeg er positiv,« siger han.

Det er ikke første gang, at økonomien driller. Morten Lunds engagement i Nyhedsavisen endte med personligt konkurs og efterfølgende en tvangsakkord. Og kigger man på Salutation ApS, Morten Lunds holdingselskab, der ejer et stort netværk af virksomheder og Elleville, viser det seneste fra 2020, at han dengang havde et underskud på 4 mio. kr. efter skat.

Til trods for at byggeriet endnu ikke er påbegyndt, betaler mere end 1000 potentielle indflyttere for at være på ventelisten til en plads i landsbyen. Derudover har Morten Lund finansieret projektet gennem crowfunding. Det betyder, at privatpersoner kan købe pantebreve for op til 500.000 kr., med en rente på 8,25-12 pct.

Nu er rekonstruktøren i gang med at finde nye investorer og forhandle nye aftaler på plads med de eksisterende långivere.

Ifølge det seneste regnskab fra 2020 havde virksomheden på daværende tidspunkt udstedt ejerpantebreve for 19 mio. kr., hvilket gav pant i projektejendomme under opførsel til en værdi på 18. mio. kr. På daværende tidspunkt havde virksomheden en gæld på lidt over 6 mio. kr.

Elleville er et pilotprojekt og Morten Lunds forhåbninger er, at projektet kan udbredes i Marokko, Mauritius, Borneo, Bali og andre eksotiske steder, hvor han allerede har forhandlet landkontrakter på plads.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.