Erhverv

Danmarks største CO2-udleder sakker bagud på klimaambitioner: Eksperter advarer mod kæmpe afgiftsrabat

Mens Aalborg Portland vil reducere CO2-udledningen med 30 pct. i 2030, viser stor tysk konkurrent vejen til at halvere klimabelastningen fra cement i 2030. Samtidig viser nye tal, at Aalborg-fabrikkens samlede udledning er steget siden 2019.

Artiklens øverste billede
Illustration: Anders Thykier

Regeringens udspil om en kæmpemæssig klimarabat til cementproducenten Aalborg Portland risikerer at blive en sovepude for Danmarks største CO2-udleder.

Sådan lyder kritikken fra professorer, en tænketank og Enhedslisten, efter at en tysk konkurrent har vist vejen til produktion af væsentlig mere klimavenlig cement.

»Det understreger, at Aalborg Portland på ingen måde er en grøn foregangsvirksomhed. Derfor er det helt skørt, at regeringen ønsker at lave en særordning, hvor Aalborg Portland får en kæmpestor rabat på den CO2-afgift, de skal betale,« siger Rune Lund, skatteordfører i Enhedslisten.

Den tyske cementgigant Heidelberg Cement har netop skruet op for klima-ambitionerne med investeringsplaner og tiltag, der vil reducere CO2-udledningerne med 47 pct. per ton cement i 2030. Aalborg Portland har et sammenligneligt mål om en reduktion på 30 pct. i 2030.

Samtidig viser hidtil ukendte tal, at Aalborg Portland sidste år udledte 2,25 mio. ton CO2, hvilket er ca. 60.000 ton mere end i 2019. I samme periode har den tyske konkurrent reduceret udledningerne med ca. 5 pct.

Professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen holder sig fra at sammenligne klima-ambitioner, men han er tydeligt bekymret for, at regeringens forslag vil gøre det for billigt for Aalborg Portland at udlede CO2-

I sit udspil til en historisk grøn skattereform vil regeringen lade Aalborg Portland og andre store udledere nøjes med at betale en ekstra dansk afgift på 100 kr. per ton udledt CO2 oveni EU’s CO2-kvotepris. Andre kvotebelagte virksomheder skal ifølge udspillet betale 375 kr. oven i kvoteprisen. Det vil spare Aalborg Portland for ca. 400 mio. kr. årligt fra 2030.

»En ekstra CO2-afgift på 100 kr. (oven i kvoteprisen, red,) er et meget svagt udspil. Det giver ikke de rette incitamenter. Jeg mener, at der er andre modeller, man kunne overveje. Man kunne f.eks. lave en gradvis optrapning frem mod 2030, så virksomheden får et tydeligt incitament til at handle med det samme,« siger Mikael Skov Andersen.

De Økonomiske Råd konkluderede i sidste uges vismandsrapport, at det vil koste resten af samfundet ca. 1 mia. kr., hvis Aalborg Portland og andre store udledere får lov til at slippe billigere. Det hænger netop sammen med, at incitamentet bliver for svagt, forklarer miljø-økonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

»Hvis du giver en rabat på afgiften, så er incitamentet mindre, og så vil Aalborg Portland alt andet lige komme til at levere en mindre reduktion. Det, der så mangler, kommer andre til at levere til en højere pris,« siger han.

Hos Aalborg Portland afviser direktør Michael Lundgaard Thomsen, at den danske cementproducent sakker bagud på klimaambitioner.

Han erkender, at de 30 pct.s reduktion i 2030 er noget lavere end Heidelbergs sammenlignelige mål for samme periode, men fremhæver en aftale med regeringen fra 2020 om at levere absolutte reduktioner på 660.000 ton CO2 i 2030.

»Vi er en af de få, der rent faktisk har mål for absolutte reduktioner og ikke kun for relative forbedringer (der opgøres som reduktioner per ton cement, red.). Jeg mener, at det er mere ambitiøst at forpligte sig til absolutte reduktioner,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Han fremhæver desuden, at Heidelberg Cement i modsætning til Aalborg Portland indregner klimagevinsten fra nye anlæg til opfange og lagre CO2 (CCS).

»Vi arbejder jo også med ideen om CCS i forhold til den pulje, der er afsat til det, og hvis vi får mulighed for at opfange 400.000 ton CO2, vil vi opnå en reduktion, der ligger over 50 pct. per ton cement,« siger han.

Ifølge cheføkonom i Kraka Ulrik Beck er det netop problemets kerne. Ifølge Krakas beregninger er der absolut ingen vej uden om CCS, hvis cementproduktion skal blive klimaneutral, og her er Heidelberg f.eks. allerede i gang med at bygge et anlæg i Norge, mens Aalborg Portland stadig afventer.

»Jeg er bekymret for, at Aalborg Portland bare vælger at betale den lave CO2-afgift, som regeringen forslår, og så ellers kører videre sådan nogenlunde, som de gør i dag uden at investere i CCS. Hvis det sker, bliver det nærmest umuligt at nå de danske klimamål,« siger Ulrik Beck.

Desuden afviser han argumentet om, at de absolutte reduktioner vejer tungere end de relative.

»Der er jo ingen tvivl om, at vi har brug for cement i fremtiden. Derfor er det afgørende måltal, hvor meget man udleder per produceret ton cement,« siger Ulrik Beck.

Den gode nyhed fra Aalborg Portland er, at det går overraskende godt med at afsætte virksomhedens bæredygtige cementprodukt, FutureCem, hvor udledningerne er reduceret med ca. 30 pct. i forhold til almindelig grå cement.

Aalborg Portland melder allerede nu udsolgt af FutureCem for 2022, hvor det vil udgøre ca. en femtedel af salget af grå cement. I 2025 skal den grønnere cement udgøre 50 pct. af salget af grå cement, lyder målsætningen.

Det er dog ikke noget, der har hævet selskabets samlede klimamål.

»Det er vi i proces omkring. Vi ser på, hvordan det går med de nye produkter, hvad der kommer af teknologiske muligheder f.eks. omkring biomasse, og hvilke muligheder der kommer omkring CCS,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Aalborg Portland forventer at udgive en miljørapport for 2021 til efteråret, mens regeringen satser på at lande en grøn skattereform allerede før sommerferien.

Socialdemokraternes skatteordfører, Troels Ravn, ser med interesse på, hvad der sker i Tyskland, men han frygter ikke, at rabatten til Aalborg Portland bliver en sovepude.

»Vi skal gøre dette på en klog måde, hvor vi udfordrer vores virksomheder med disse afgifter, men uden at flytte arbejdspladser og udledninger til udlandet,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.