Erhverv

Karsten Ree hiver historisk fabrik op fra Ørsteds mølpose

Det tidligere Dong skrinlagde i sin tid verdens første fabrik af sin slags til produktion af klimavenligt brændstof lavet på halm. Nu har Karsten Ree købt og ombygget fabrikken i Kalundborg for et trecifret millionbeløb.

Artiklens øverste billede
I 2008 påbegyndte daværende Dong-direktør Anders Eldrup byggeriet af fabrikken i Kalundborg fra en halmballe. Nu sidder arvtagerne i Meliora Bio klar til at tage over i form af ejer Karsten Ree i midten, bestyrelsesformand Christian Ree (tv.) og adm. direktør Henrik Maimann (th.). Foto: Brian Karmark

Det nærliggende biogasanlæg og de nyligt leverede halmrester giver Karsten Rees bioethanol-anlæg i Kalundborg en ram lugt af bondegård. En helt anden end den af sukker og æbler, der for godt et år siden hang i luften, da man destillerede Sommersby til hospitalssprit.

Det var endnu et kapitel i den brogede historie for verdens første fabrik til storskala produktion af andengenerations biobrændstof, der kan fyldes på tanken.

Sammen med daværende klimaminister Connie Hedegaard (K) havde Dong-topchef Anders Eldrup fra en halmballe i 2008 lagt grundstenen til fabrikken. Inbicon hed projektet, hvis glansnummer var, at verdensledere til klimatopmødet i København, COP 15, blot et år senere skulle køre på det klimavenlige brændstof lavet på halmrester.

Dengang stod der en rigmand iblandt tilskuerne med et projekt, som måtte skrinlægges.

»Jeg var i sin tid med til indvielsen. Dengang kiggede vi på at bygge et anlæg til førstegenerations biobrændstof i Grenaa, men det blev non comme il faut, så det lagde vi i skuffen. Man kunne ikke proppe noget, der kunne spises i brændstoftanken,« siger Karsten Ree, der især er kendt som Den Blå Avis’ stifter.

Mens den halmbaserede benzin fra Kalundborg kom i tanken på limousiner til COP15, hældte Dong godt spædet op med EU- og statsstøtte millioner og atter millioner i projektet, hvor selskabet bag fra 2007-2014 tabte 815 mio. kr., indtil man sagde stop.

»I en erkendelse af, at stabil drift af anlægget påkrævede yderligere investeringer, at den nødvendige bemanding var for stor i forhold til produktionen, samt at markedet for andengenerations bioethanol var for umodent dengang i 2014, besluttede man at projektet røg i mølposen,« fortæller Henrik Maimann, som var direktør for bioenergi i Dong, i dag Ørsted, fra 2012-2015.

Nu åbner den historiske fabrik dog igen op med Henrik Maimann i spidsen for store dele af det gamle hold med en overraskende ny ejer i form af Karsten Ree, der så muligheden for at genoplive sin forretningsidé om produktion af biobrændstof.

Nu vil jeg gerne slå et slag for, at vi løser vores energiproblem.

Karsten Ree

»Jeg fik jeg nys om, at Inbicon-anlægget var til salg, efter det havde stået stille i mange år. Der var ikke nogen, som havde lyst til at producere ethanol til en lavere pris, end hvad man kunne få for det, og anlægget kostede ikke ret mange penge i forhold til, hvad det havde kostet at opføre,« siger Karsten Ree, der hurtigt slog til i 2020 og købte fabrikken under navnet Re Energy.

Nu er de første halmballer så blevet leveret til fabrikken, som efter en overgangsfase under coronakrisen producerede hospitalssprit lavet på bl.a. Carlsbergs æblecider, Sommersby, nu igen skal producere det grønne brændstof, den var skabt til.

Adm. direktør Henrik Maimann åbner fabrikken i Kalundborg efter otte års dvale med ejer Karsten Ree og bestyrelsesformand Christian Ree i baggrunden. Foto: Brian Karmark

På datoen, hvor fabrikken genstartes, har selskabet skiftet navn til Meliora Bio.

»Der er ingen tvivl om, at det fra familiens side er et projekt, vi følger med interesse. Vi har gennem længere tid gerne ville ind i biobrændstof,« siger bestyrelsesformand for Meliora Bio og søn af Karsten Ree, Christian Ree, som ikke vil løfte sløret for, hvad der er blevet betalt for fabrikken, som Ørsted havde holdt i dvale siden 2014.

»Men jeg går aldrig ind i noget, hvor jeg ikke ser potentiale for en god forretning.«

Karsten Rees selskab har indtil videre investeret et trecifret millionbeløb i fabrikken, der er blevet opgraderet og modificeret siden købet i 2020. Årsagen var dels at komme nogle af teknologiens børnesygdomme til livs, som der er fundet løsninger på det seneste årti, dels at hæve effektiviteten. Rundt omkring på det historiske værk summer det med håndværkere, der er i gang med de sidste justeringer, før driftsstart.

Christian Ree spørger nysgerrigt Henrik Maimann ind til modifikationerne på værket under en rundtur.

»Det er jo spændende for mig, som sidst beskæftigede sig med kemi i 3.G, hvor meget man kan få ud af et halmstrå. Jeg er jo ikke ligefrem biokemiker. Mine kompetencer er nogle andre,« siger han med et skuldertræk og en dyb indånding som svar på det åbenlyse spørgsmål om, hvorfor Karsten Ree Holding har valgt at grave dybt i Ørsteds mølpose efter sit næste projekt.

»Ja, hvorfor fanden er Inbicon relevant i dag? Det er jo fordi, man er blevet meget klogere. Vi har kunnet samle synergier op henad vejen siden 2008,« siger Christian Ree, mens Henrik Maimann nikker ihærdigt.

For Henrik Maimann (tv.) er det en stor tilfredsstillelse at kunne genåbne fabrikken, som han som direktør i Dong selv var med til at lukke ned i 2014. Foto: Brian Karmark

Forklaringen skal også findes i navneskiftet. Fabrikken i Kalundborg skal nemlig ikke længere først og fremmest producere grønt brændstof. Når fabrikken åbner igen efter otte års dvale, vil det nemlig i lige så høj grad producere fødevarer som brændstof.

Karsten Rees selskab har nemlig fået en aftale i stand med canadiske Comet bio om produktion af præbiotika, et kosttilskud målrettet tarmfloraen, der skal tilsættes en lang række fødevarer såsom juice på det nordamerikanske marked, som foreløbigt er den eneste region, hvor det er godkendt.

Det var en mulighed, som ifølge selskabet pludseligt dukkede op og ændrede businesscasen markant. Det havde dog hele tiden været planen, at fabrikken skulle producere andet end bioethanol, siger Henrik Maimann.

»Når anlægget er i drift, skal her være 23 mand til at drive det. Men i og med, at man får et andet produkt ind på samme anlæg, kan man fordele de folk. Det gør en markant forskel, at man får en anden indtjeningskilde ind for at aflaste de driftstimer, som ligger i det.«

Hvor stor en andel af indtjeningen, som vil komme fra kosttilskuddet vil Meliora Bio ikke ud med.

»Vi ville nok kunne leve med den pris, man fik for ethanol tilbage i 2008. Men der er ingen tvivl om, at fødevareingrediensen vil stå for en vigtig andel af indtjeningen. Uden det ville anlægget i bedste fald kunne gå i nul,« siger Henrik Maimann.

Anlægget er i dag i stand til at producere 7 mio. liter bioethanol om året, men vil sandsynligvis blot producere 4,5 mio. liter, da den resterende kapacitet skal gå til produktion af præbiotika.

På fabrikken vil halm blive omdannet til brændstoffet bioethanol og fødevaretilskud. Foto: Brian Karmark

For Henrik Maimann bliver det en lykkens dag, når anlægget i Kalundborg igen begynder at producere bioethanol. Tilbage i 2014 blev Inbicon fremhævet som en markant udgift for daværende Dong og en fiasko, da det ikke formåede at opretholde en kontinuerlig produktion.

En voldsom ærgrelse for nuværende adm. direktør i Meliora Bio, Henrik Maimann, der understregede, at man allerede dengang påviste, at teknologien virkede.

»Så det er en stor tilfredsstillelse at komme tilbage og få projektet tilbage på det spor, som det var tiltænkt. Folk søger tilbage hertil, for de vil gerne være med til at drive det frem,« siger han.

»Ofte er dem, der har mest succes med en teknologi sjældent de første, som udvikler den. Spørgsmålet for denne fabrik er jo, om Henriks nedlukning af den i sin tid var et punktum eller et komma,« konstaterer Christian Ree.

For majoritetsejer Karsten Ree handler genopstarten af fabrikken også om mere end hvad, der kan måles på bundlinjen.

»Jeg har spurgt mig selv om, hvad jeg skal give mig til, når jeg er færdig med at lave avis og det andet mærkelige, jeg har foretaget mig. Jeg ville gøre noget for dyrene. Det blev til Ree park i 2006,« siger Karsten Ree og fortsætter:

»Nu vil jeg gerne slå et slag for, at vi løser vores energiproblem. Enhver kan se, hvad afhængighed af fremmede lande leder til, så dem så jeg helst, vi var uafhængige af. Jeg kommer næppe selv til at opleve det, men det kommer nok en dag, og hvis vi kan tage et skridt her, er jeg glad.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.