Erhverv

Ørsted lancerer milliardplan for CO2-fangst

Ørsted vil fange 400.000 ton CO2 om året i København og Kalundborg og håber også at kunne indfange CO2 fra Danmarks næststørste udleder. Projektet er dog afhængig af statsstøtte i milliardklassen.

I 2025 vil Ørsted transformere København og Kalundborg til tandhjulene, som får den grønne omstilling i Danmark op i næste gear.

Der vil man nemlig etablere anlæg, som kan indfange 400.000 ton CO2 om året fra skorstene på de to kraftværker Asnæsværket og Avedøreværket.

»Det vil gøre det muligt for os at slutte ringen. Vi kan opfange CO2’en fra bæredygtig biomasse, vi kan lagre den, og vi kan benytte den til at lave grønne brændstoffer til de industrier, som har svært ved at elektrificere, såsom skibsfart, flyindustrien og den meget tunge transport,« siger Ole Thomsen, direktør med ansvar for Ørsteds kraftværker.

»Ja, det er faktisk svært at overdrive, hvor stort det her kan blive,« konkluderer han, mens han bladrer frem og tilbage mellem illustrationer af Ørsteds ikoniske kraftværker landet over og grafikker med CO2-fangst som bindeled mellem grøn strøm og grønne brændstoffer.

Det er essentielt, at vi ikke forhindrer biomasseanlæg i at komme ned i driftstid.

Professor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen

Ole Thomsen er i gang med at præsentere Ørsteds bud på Danmarks første Carbon Capture and Storage-anlæg, forkortet CCS-anlæg.

Ørsted er dog ikke alene. Energiselskabets bud vil blive indsendt til prækvalificering i det danske CCS-udbud, hvor der er 8 mia. kr. i støtte på spil til fangst af CO2.

Udbuddet forventes afgjort senere på efteråret, og ifølge en aktindsigt, der er blevet udleveret til Energiwatch, har både Aalborg Portland, Crossbridge Energy, Aarhusianske Kredsløb og Kraftvarmeværk Thisted tænkt sig at deltage, mens Amager Ressourcecenter, ARC, også tidligere har lanceret sine planer.

I opfyldelsen af 2030-målet på 70 pct. reduktion vil CCS dog spille en mindre rolle.

Seneste statusrapport fra Klimarådet meddelte, at Danmark stadig mangler reduktioner for 10 mio. ton for at nå målet, mens Klimarådet skriver, at grundet CCS-teknologiens umodenhen er bidraget til klimamålet behæftet med usikkerhed.

Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen har dog sagt, at det er altafgørende, at Danmark kommer i gang med CCS.

»Uanset hvor gode vi bliver til vedvarende energi, og hvor meget vi satser på energieffektivitet, er der også brug for CCS,« har han tidligere skrevet i et debatindlæg i Altinget.

Ørsted er dog overbevist om, at de er den rette bannerfører for teknologien i Danmark.

»Du er nødt til at beherske denne teknologi og logistikken for at kunne gå videre og lave grønne brændstoffer, som vi allerede har en stor satsning indenfor. Det er sundt og fornuftigt, at der er flere interesserede, men vi vurderer, at vi står rigtig stærkt, da vi kan etablere CCS som et knudepunkt for flere forskellige processer på vores kraftværker,« siger Ole Thomsen.

»Det at drive og få et teknisk kompliceret anlæg til at virke, det kan vi. Det kan du se hver dag ude på vores kraftværker.«

Uanset hvor gode vi bliver til vedvarende energi, og hvor meget vi satser på energieffektivitet, er der også brug for CCS.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Hvis Ørsted vinder udbuddet, vil de gøre Kalundborg og København til knudepunkter for transport af CO2, da kapaciteten vil være markant større end de 400.000 ton CO2 fra de to kraftværker.

Det vil ifølge Ørsted koste 1,5-2 mia. kr. i etableringsomkostninger, mens størstedelen af støtten vil gå til driften, hvor især udgifterne til energi og transport af CO2’en fylder i budgettet.

I øjeblikket har Ørsted desuden indledende og fremskredne samtaler med Kalundborg Refinery, der med en CO2-udledning på 534.231 ton i 2021 kom ind på en andenplads over Danmarks største CO2-udledere - blot overgået af cementfabrikken Aalborg Portland.

Her håber man i den grad, at man kan levere CO2 gennem Ørsteds Asnæsværket, der i fugleflugt blot er 500 meter væk. I første omgang vil planen være at opfange 200.000 ton CO2 om året fra raffinaderiets største skorsten.

»Det vil være en ideel og omkostningseffektiv løsning med store synergier, da det vil betyde 400.000 ton CO2 fra blot to punktkilder. Så det er meget CO2, der kan samles fra få skorstene tæt ved hinanden og afskibes fra en havn,« siger direktør for forretningsudvikling for Kalundborg Refinery, Niels Bech.

Hvis samarbejdet med Kalundborg Refinery træder i kraft, bliver det derudover muligt for Ørsted at benytte den opfangede CO2 fra Avedøreværket til produktion af grønne brændstoffer til lastbiler, skibe og fly i projektet Green Fuels For Denmark.

Der er allerede planer om produktion af grønne brændstoffer ved Avedøreværket. Hvis Ørsted vinder CCS-udbuddet skal der også indfanges CO2 fra kraftværket, hvilket resulterer i store synergieffekter, siger selskabet.

Her vil Ørsted i samarbejde med blandt andet Mærsk, DSV og Københavns Lufthavn opføre 1,3 gigawatt elektrolysekapacitet frem mod 2030.

Både Kalundborg Refinery og Ørsted meddeler, at de meget gerne vil indgå i samarbejdet, men at man grundet tidspres, og da udbuddet ikke er afgjort, endnu ikke har formaliseret aftalen.

»For os handler det selvfølgelig først og fremmest om at bidrage til den grønne omstilling. Men der skal selvfølgelig også være en fornuftig forretning i det. Og der ser vi det som en besparelse i forhold til, hvad vi skal betale for CO2-kvoter,« siger Niels Bech.

Det er faktisk svært at overdrive, hvor stort det her kan blive.

Direktør for Ørsteds kraftværker, Ole Thomsen

Ørsted og Kalundborg Refinery meddeler begge, at de ser en fornuftig businesscase i projektet, men at der er for stor usikkerhed om prisen på CO2 til, at man tør offentliggøre konkrete tal.

Hvor Kalundborg Refinery ser ind i at kunne spare udgifter på indkøb af CO2-kvoter gennem EU’s kvotesystem, forholder det sig modsat for Ørsted, som ved at opfange og lagre CO2 fra de to kraftværker vil kunne levere negative emissioner.

»FN’s klimapanel siger, at hvis vi skal lykkes med målsætningerne, så skal vi både reducere udledningen, men vi skal også have negative emissioner. Og det kan du kun få, hvis du fanger CO2’en fra bæredygtig biomasse og lagrer den,« siger Ole Thomsen.

Biomasse, som dækker over træ, halm, flis og andet biologisk materiale, udleder nemlig CO2, når det afbrændes. Afbrændingen af biomasse kategoriseres dog som CO2-neutral, da den tilsvarende CO2 optages igen over tid i takt med, at eksempelvis træ eller halm vokser op igen. Ved at indfange CO2’en fra udledningen går regnestykket dermed i minus.

Når det sker, optjenes der negative emissioner, som kan sælges videre til selskaber, som vil kompensere for deres udledning, de ikke kan reducere, gennem kvotesystemet. Det er igennem salget af de negative emissioner, at Ørsted vil tjene penge på anlægget.

»Jeg skal ud og prøve at finde kunder, som vil købe negative emissioner, og det er nok den største udfordring i dette projekt. Ingen tvivl om det. For det marked eksisterer ikke i dag, så vi ved ikke, hvad betalingsvilligheden og dermed indtjeningen vil være,« siger Ole Thomsen.

Hvor Ørsted ser gode indtjeningsmuligheder i at sælge udledningen, advarer professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, mod, at Danmark låser sig fast til biomassen.

»Det er essentielt, at vi ikke forhindrer biomasseanlæg i at komme ned i driftstid. Det kan stå i vejen for, at der kommer grønnere teknologier som varmepumper og geotermi ind i varmeforsyningen,« siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen bør Ørsted derfor i deres businesscase tage højde for, at deres kedler i fremtiden skal være i drift markant kortere tid.

»Når vi taler om kraftværker og kedler, så bør de fremadrettet kører mere fleksibelt og mindre end i dag. Det er Ørsted nødt til at tage højde for i deres businesscase,« siger han.

Ole Thomsen understreger, at det er tilfældet. Derudover pointerer han, at der er tale om relativt nye anlæg, mens især Asnæsværket har en stabil produktion, da det leverer procesdamp til Novo Nordisk og Novozymes’ nærliggende fabrikker.

»Vi vil under alle omstændigheder bibeholde produktionen de to steder i lang tid, da det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden. Så det er ikke sådan, at vi binder os yderligere ved at etablere CO2-fangst og lagring,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.