Erhverv

Danske brødre tjener millioner på deres cykeludstyr

Der er medvind på cykelstien for de tre brødre Kristian, Martin og Bjørn Krøyer, som i år kan bryste sig af deres bedste regnskab nogensinde.

Artiklens øverste billede
Martin Krøyer, adm. direktør i- og medstifter af GripGrab. Foto: PR

En ung passion for cykling er blevet til en millionforretning for tre danske brødre.

Kristian, Martin og Bjørn Krøyer driver til dagligt virksomheden GripGrab, der sælger cykeludstyr, og de tre kan nu bryste sig af deres bedste resultat til dato.

Familievirksomheden har i 2021 omsat for knap 98 mio. kr. mens bundlinjen landede på 14,5 mio. kr. - og det er ikke helt tilfældigt, at lige netop GripGrab har så stor succes, mener Martin Krøyer, der er adm. direktør i virksomheden.

»Vi laver nogle produkter i en exceptionel god kvalitet, som funktionelt udkonkurrerer de fleste af vores konkurrenter,« siger han.

GripGrab blev stiftet i 2000 af Kristian Krøyer, der efter få måneder slog sig sammen med sine to brødre. Idéen til forretningen opstod på baggrund af Kristian Krøyers egen passion for cykling.

Dengang var målet at lave verdens bedste cykelhandsker, men sidenhen har brødrene udvidet sortimentet til nu også at inkludere en lang række andet tilbehør til cykling som f.eks. skoovertræk og huer.

»Nu har vi en markedsledende position inden for den her niche, som vi kalder for essentials til cyklister. Altså produkter, der gør det muligt for cyklister at bevæge sig ud i elementerne uanset vind og vejr,« fortæller Martin Krøyer og tilføjer:

»Det er det, vi har specialiseret os i, og det er vi efterhånden blevet rigtig gode til.«

Og det er netop det specialiserede og nørdede, som giver GripGrab sin eksistensberettigelse, understreger han.

Virksomheden fik for alvor sit gennembrud, da coronakrisen ramte, med en vækst på 50 pct. i 2020 og nu 30 pct. i 2021, hvilket gjorde det muligt at ansætte 15 nye medarbejdere i 2021 alene. Og brødrene Krøyer gør ikke antræk til at sætte farten ned lige foreløbig.

»Vi er et sted nu, hvor både mængden og kompleksiteten af opgaverne gør, at vi har brug for ekstremt dygtige folk for at kunne udvikle nye produkter og indtage nye markeder. Næste skridt er udvide til Nordamerika her i 2022, og ambitionen er at vi om ca. fem år har mere end fordoblet vores nuværende omsætning,« siger Martin Krøyer afslutningsvist.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.