Erhverv

Mange danskere risikerer at få en ekstraregning: Charterrejsen er købt og betalt, men nu stiger prisen

Forbrugerrådet Tænk advarer om, at danske charterrejsende risikerer en ekstraregning for sommerens ferie. Det gælder også selv om rejsen er købt og betalt for længe siden.

Artiklens øverste billede
De kommende uger risikerer mange danskere at modtage en ekstraregning for sommerens charterrejse. Foto: Jens Kalaene/AP

Mange danskere risikerer i løbet af de kommende uger at modtage en uventet ekstraregning for sommerens charterferie. Det gælder også, selv om ferien er købt og betalt for længe siden.

Forklaringen er, at prisen på flybrændstof er steget markant, og de fleste rejseselskaber har sikret sig mulighed for at sende ekstraregningen videre til kunderne.

Forbrugerrådet Tænk har modtaget en del henvendelser fra rejsende, der har modtaget en ekstraregning og advarer på sin hjemmeside om, at flere risikerer samme oplevelse.

»Det er nemlig indskrevet i pakkerejseloven, at rejsebureauet må forhøje prisen med op til 8 pct., hvis prisen på eksempelvis brændstof stiger,« oplyser Forbrugerrådet Tænk. Rådet har gennemgået rejsebetingelserne hos 18 forskellige selskaber og konkluderer, at:

»I alle tilfælde står det beskrevet, at rejsearrangøren kan vælge at hæve prisen på ferierejsen med op til 8 pct.«

Prisstigningen skal varsles senest 20 dage før afrejse. Hvis prisstigningen varsles senere eller overstiger 8 pct., har kunden mulighed for at ophæve købet og få alle sine penge tilbage.

Mange forbrugere har næppe været opmærksomme på, at de selv har accepteret at give selskabet mulighed for at hæve prisen.

Det fremgår af de aftalevilkår, kunden accepterer i forbindelse med købet. Ofte kan vilkårene læses ved at åbne et pdf-dokument eller via et link til en anden del af rejsebureauets hjemmeside, hvor de detaljerede betingelser og vilkår vil stå beskrevet, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Risikoen for, at en rejse, som for længst er købt og betalt, pludselig kan stige pris, opleves som et usædvanligt vilkår af forbrugerne, mener Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge Forbrugerrådet skal vilkåret derfor »fremhæves særligt for at være gældende og ikke gemme sig nede blandt de øvrige aftalevilkår i et link.«

Forbrugerrådet Tænk opfordrer forbrugerne til at protestere over eventuelle prisforhøjelser, hvis de kommer fra selskaber, som ikke tydeligt har skiltet med risikoen for en ekstraregning. Man kan eventuelt betale under protest og efterfølgende indbringe sagen for Pakkerejse-Ankenævnet.

Selv om stort set alle rejsebureauer tilsyneladende har sikret sig mulighed for at kunne hæve prisen, er det ikke alle, der benytter muligheden. Nogle selskaber har forsikret sig mod prisstigninger ved at låse prisen på brændstof eller indgå fastprisaftaler med flyselskaber.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.