Erhverv

Fortvivlede rejsearrangører aner ikke, om de er købt eller solgt efter strejke i SAS

Strejken i SAS rammer netop, som mange danskere skal på sommerferie, og lige nu kæmper rejsearrangørerne med at finde alternativer til de berørte kunder.

Artiklens øverste billede
Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours. Foto: Marie Ravn

Nyheden om at 1.000 SAS-piloter er gået i strejke kunne næsten ikke være kommet på et dårligere tidspunkt for de danske rejsearrangører, som i disse timer må overarbejde for at få deres kunder på vingerne.

For strejken finder sted midt i sommerferien, hvor tusindvis af danskere tager sydpå, og rejseselskaberne er i gang med at finde alternativer til de kunder, som er berørt af de aflyste SAS-afgange som resultat af strejken.

»Vi kender reelt set ikke til omfanget af strejken. Vi har fået information fra SAS om, hvordan det påvirker programmet i dag, men ikke de næste par dage. Så vi står i lidt af en venteposition i forhold til, hvad der skal ske,« siger Martin Smidstrup, der er chef for Sunweb i Skandinavien.

På årsbasis står SAS for at fragte cirka 15 pct. af Sunwebs skandinaviske passagerer på ferie, men i juli er det isoleret set i omegnen af 30 pct.

Lige nu forsøger Sunweb ifølge Martin Smidstrup at finde ud af, hvilke kunder, der vil kunne gennemføre deres rejser som planlagt, og se på alternative afgange til dem, der har fået aflyst deres afgange med SAS. Hvis det ikke er muligt, vil Sunweb forsøge at finde nye destinationer.

»Men det er ikke lige til med den rejseaktivitet, vi mærker lige for tiden. En masse af kapaciteten er allerede booket, og der er derfor ikke meget tilbage på hylderne. Vi forsøger at redde så mange ferier som muligt og få tilbudt alternativer, hvis vi ikke kan lave tilsvarende bookinger,« siger Martin Smidstrup og slår fast, at kunderne i værste tilfælde har ret til at annullere rejsen og få pengene tilbage, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Martin Smidstrup, der er chef for Sunweb i Skandinavien. Foto: PR

Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours, er ligeledes frustreret over situationen. Her er SAS i disse dage hyret til at transportere 2-3 pct. af kunderne til feriedestinationer som Kreta, Algarve og Costa del Sol.

»Vi ved ikke, hvor lang tid det varer. Stopper det i morgen eller om 14 dage? Vi må være tålmodige, hjælpe vores kunder og lytte til, hvad SAS siger, men indtil videre er det sparsomt med udmeldinger,« siger han.

Aflysningerne vil ifølge Peder Hornshøj få økonomiske konsekvenser for selskabet, om end SAS står for at transportere en lille del af de rejsende.

»Men ikke desto mindre kan det koste os mange penge i sidste ende. Alt sammen afhænger af, hvor lang tid strejken varer. Et skud i tågen er, at det koster en million kroner om ugen, hvis den trækker ud,« siger han.

Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.Foto: Marie Ravn

Hos Sunweb tøver Martin Smidstrup med at sætte tal på strejkens pris.

»Det er for tidligt at sige, hvad det vil koste os, fordi vi ikke kender til omfanget endnu. Men det er klart, at vi ser bekymret på situationen, hvis strejken strækker sig over hele sommersæsonen,« fortæller han.

Glenn Bisgaard, Apollos danske salgsdirektør, har ikke haft mulighed for at stille op til et interview med Finans, men skriver følgende i en e-mail:

»Vi synes det er en rigtig skidt situation med en strejke i SAS netop nu – forud for årets største ferierejseuger. (…) Mange ting kan ske, og vi kigger 2-3 døgn frem ad gangen, i denne udfordrende situation.«

SAS står for omkring 40 pct. af Apollo Rejsers charterflyvninger, hvoraf de fleste foregår fra Kastrup Lufthavn, mens ganske få sker fra Aalborg.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.