Erhverv

SAS-piloter opfordres til forhandlinger om brancheoverenskomst

Dansk Industri opfordrer piloter til at forhandle på ny med SAS. Der bliver foreslået en brancheoverenskomst.

Artiklens øverste billede
Anko van der Werff, CEO i SAS, og Carsten Dilling, bestyrelsesformand i SAS. Foto: Lars Schroeder/TT News Agency

Hvis flyselskaberne skal have bedre økonomiske forudsætninger i fremtiden, så bør piloterne komme over på en brancheoverenskomst.

Det er opfordringen i en meddelelse fra SAS og Dansk Industri (DI).

I meddelelsen opfordres de SAS-piloter, der har strejket siden mandag, til at vende tilbage til deres arbejde med det samme.

Piloterne opfordres også til at indlede forhandlinger om en brancheoverenskomst. Det vil sige en overenskomst, som dækker piloterne i alle flyselskaber i Danmark.

- Hver dag, konflikten står på, er der 30.000 mennesker, som får aflyst deres rejse og ødelagt deres sommerferie.

- Vi opfordrer piloterne til at tage imod invitationen fra SAS, stoppe strejken og komme tilbage til forhandlingsbordet, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.

I øjeblikket strejker omkring 1000 SAS-piloter, hvoraf nogle af dem er ansat i Danmark.

Årsagen til strejken er, at piloterne ikke har været tilfredse med det tilbud om en ny overenskomst, som SAS har lagt på bordet.

I DI, der altså opfordrer piloterne til at forhandle om en brancheoverenskomst, påpeger Karsten Lauritzen, at brancheoverenskomster er almindelige i Danmark.

- Det er luftfartsbranchen, der er ualmindelig med en hård konkurrence mellem selskaberne om medarbejdernes løn og arbejdsvilkår.

- Der er brug for, at flyselskaberne får den nødvendige ro og konkurrencedygtighed, så de bedre kan klare sig i den skærpede internationale konkurrence, siger Karsten Lauritzen.

SAS-piloterne i Danmark er organiseret i fagforeningen Dansk Metal. Herfra siger forhandlingschef Keld Bækkelund Hansen, at man altid er indstillet på at vende tilbage til forhandlingerne.

Han har dog svært ved at se, hvordan en brancheoverenskomst ville kunne løse noget nu og her.

Blandt andet peger han på, at man ikke kan ophæve de overenskomstaftaler, der er indgået og lige nu gælder rundt om i flyselskaberne.

Derfor vil en brancheoverenskomst kun være aktuel for nye medlemmer i DI, siger forhandlingschefen, som imidlertid ikke afviser, at der på sigt kan være en idé i en samlet overenskomst for branchen.

- Hvis man blander en brancheoverenskomst ind i de her forhandlinger, så bliver det et langt stræk, fordi det er der ikke udsigt til, at man kan lave den hen over en sommer.

- Det er noget, der kræver et stort forudgående arbejde, og så vil den i øvrigt ikke blive gældende for andre end dem, der melder sig ind i DI, efter at den her overenskomst er blevet lavet, siger Keld Bækkelund Hansen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.