Fortsæt til indhold

SAS-ansatte går imod piloterne - frygter konkurs

To fagforeninger i SAS går nu imod piloterne og den igangværende strejke, som de frygter kan blive selskabets endeligt.

Illustration: Anders Thykier
Erhverv
MarketWire

Det skriver svenske Aftonbladet.

Piloterne under SAS Pilot Group været i strejke den seneste uge, efter at det ikke lykkedes for piloterne og selskabets ledelse at få forhandlet en ny overenskomst på plads. Det har siden da holdt utallige fly på landjorden og skabt stor frustration blandt de mange ferierejsende midt i højsæsonen, men nu også hos flere af de øvrige ansatte hos SAS.

– I den situation, som SAS befinder sig i nu, risikerer strejken at få selskabet til at gå konkurs, og det vinder ingen på, lyder det i en udtalelse fra Anders Westman ifølge Aftonbladet.

Han er talsmand for SAS Ledarklubb, der repræsenterer ansatte med forskellige ledelsesroller i flyselskabet. Den anden fagforening er SAS Akademikere, hvor blandt andet advokater, ingeniører og medlemmer af administrationen er organiseret.

– Det er klart, at der uro blandt personalet for, at piloterne nu skal slå det sidste søm i kisten, siger Anders Westman.

Artiklens emner
Krisen i SAS
Luftfartsbranchen