Erhverv

Juraekspert: SAS bør overveje rekonstruktion i Danmark

SAS-ledelsen risikerer at handle i strid med dansk lov, hvis den under rekonstruktionen i USA giver nogle kreditorer fordele frem for andre. Sådan lyder advarslen fra en juraprofessor. SAS er opmærksom på udfordringen, siger SAS-formanden.

Artiklens øverste billede
Juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen advarer SAS-ledelsen mod at forfordele danske kreditorer. Den bør derfor overveje en forebyggende rekonstruktion på den nordiske hjemmebane. Foto: Jens Dresling.

SAS-ledelsen risikerer at bryde dansk lov, hvis den under de amerikanske forhandlinger om en rekonstruktion stiller nogle kreditorer bedre end andre.

Derfor kan det være en god idé, hvis de gør brug af en ny dansk lov, der fra på mandag åbner for at sætte en forebyggende rekonstruktion i gang i Danmark.

Det vurderer juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fra Københavns Universitet.

»Jeg ville være meget bekymret, hvis jeg var SAS-leder og begyndte at stifte ny gæld i danske SAS-selskaber uden at sikre mig, at den er foranstillet både i USA og i Danmark. Og hvis man skal opnå det, er du nødt til at have en rekonstruktionsproces kørende i begge lande samtidig,« siger han.

SAS fik i sidste uge tilladelse fra en amerikanske domstol til at gå i gang med en såkaldt chapter 11-rekonstruktion, som giver SAS ro til sammen med de store kreditorer at finde en plan for, hvordan SAS kan overleve den nuværende krise.

Kreditorer uden for USA kan springe op og falde ned på, hvad dommeren i New York siger

Juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen

Det kan f.eks. ende med, at SAS-ledelsen aftaler med nogle nye kreditorer, der skyder penge i selskabet, at de bliver stillet foran de gamle kreditorer.

»Hvis SAS ikke via en dansk forebyggende rekonstruktionsbehandling har sikret sig, at de nye kreditorer også har fortrin i Danmark, og danske SAS-selskaber derefter begynder at betale af på den nye gæld, før man betaler af til de gamle kreditorer, gør man forskel på ligestillede kreditorer. Det er i strid med dansk ret. Og som ledelse risikerer du at blive personligt erstatningsansvarlig,« siger Ulrik Rammeskow.

Uanset hvad er en chapter 11 formelt ikke noget, man respekterer i Danmark.

»En amerikansk chapter 11 anerkendes ikke ved domstolene i Danmark. Så kreditorer uden for USA, der ikke er med i aftalen i USA, kan springe op og falde ned på, hvad dommeren i New York siger. I den forstand har SAS ingen konkursbeskyttelse i Danmark, selvom de laver en aftale i USA. Men det er selvsagt kun den danske del af SAS, der kan begæres konkurs her,« siger Ulrik Rammeskow.

Til gengæld kan SAS så benytte den ny lov, der træder i kraft på mandag om forebyggende rekonstruktioner.

»De kan opnå to ting: Det kan give SAS en mulighed for at forbyde, at kreditorerne i det danske selskab går i fogedretten og prøver at få beslaglagt fly m.m. Og SAS kan give forrang til nye kreditorer, som man måtte få til at skyde ny kapital ind i SAS. Det giver de nye regler mulighed for,« siger Ulrik Rammeskow.

SAS er opmærksom på problematikken. Bestyrelsesformand Carsten Dilling siger, at det endnu er for tidligt at begynde at søge rekonstruktion også på selskabets hjemmebane.

»Vi skal først og fremmest se, hvordan chapter 11-processen udvikler sig. Men vi kommer ikke til at diskriminere nogen kreditorer. Alle kan melde deres krav ind,« siger Carsten Dilling.

I sidste uge fik SAS' topchef Anko van der Werff (venstre) og bestyrelsesformand Carsten Dilling lov til at føre rekonstruktionsforhandlinger i USA. Men de bør også sikre sig i Danmark, for hvis de indgår særaftaler med kreditorer, der skyder nye penge i selskabet, risikerer de at bryde dansk lov, siger en juraprofessor. Foto: AFP/TT News Agency/Lars Schroder

Dernæst vil selskabet formentlig prioritere Sverige først, fordi det er hjemlandet for SAS’ moderselskab.

»SAS er først og fremmest et svensk aktiebolag, så det er SAS’ moderselskab og en masse datterselskaber, som er med i chapter 11. Derfor har vi primært kigget på mulighederne for at køre parallelle rekonstruktionsforløb i Sverige,« siger Carsten Dilling.

Ligesom det fra på mandag bliver muligt at lave forebyggende rekonstruktioner i Danmark, får man en tilsvarende mulighed i Sverige fra den 1. august.

»Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke er i betalingsstandsning eller i en konkurslignende situation. Vi søger beskyttelse mod netop det. Indtil nu betyder det, at vi kan vi køre driften videre, og vi har fået lov at svare løn og kreditorer lokalt,« siger Carsten Dilling.

»Hvis strejke og andre forhold udvikler sig negativt, kan vi selvfølgelig blive nødt til at kigge på de mulige lokale spor i forhold til rekonstruktion,« tilføjer han.

SAS gik onsdag igen til forhandlinger med piloterne for at standse strejken.

Mens de danske kreditorer indtil videre kan følge slagets gang i USA og håbe på en aftale, der giver dem så meget som muligt tilbage af deres tilgodehavende, står de almindelige aktionærer anderledes skidt.

De må i forvejen acceptere at se deres aktie sejle rundt omkring en pris på under 50 øre, og de risikerer at blive smidt helt ud af den lodseddel, de dog formelt har med deres nuværende aktier.

»For de nuværende ”gamle” aktionærer betyder det, at SAS f.eks. kan aftale med nye långivere, at de skyder penge i SAS mod at få nye aktier, og at alle de ”gamle” aktier bliver annulleret. Men det kræver, at selskabet er insolvent, og det er SAS, så vidt jeg ved, ikke endnu,« siger Ulrik Rammeskow.

Kan de gamle aktionærer gøre noget ved det?

»Nej, det kan de ikke. Og hvis SAS gik konkurs, ville de i øvrigt også miste alle deres penge. De gamle aktionærer kan kun håbe på, at SAS reddes med en aftale, inden SAS bliver insolvent. Og selv i så fald vil de blive kraftigt udvandet i deres ejerandel, hvis SAS får en kapitalindsprøjtning eller får eftergivet gæld, mod at nogle af de store kreditorer og investorer får aktier i selskabet,« siger Ulrik Rammeskow.

I forvejen har bl.a. investeringsøkonomen Per Hansen fra Nordnet dømt SAS-aktierne reelt værdiløse. De er ellers steget fra 35 øre før weekenden til nu over 40 øre på rygterne om de igangværende forhandlinger.

»Hvis parterne finder en løsning i dag (onsdag, red.), og hvis piloterne genoptager arbejdet fredag, og hvis SAS meddeler, at piloterne nu vil give det, som kræves af dem i strategiplanen, SAS Forward, så tror jeg, at strejken vil have kostet over 750 mio. svenske kr., som SAS skal have hentet hjem. De er lige nu formentlig ikke kommet tættere på at få en ny majoritetsaktionær, men aktien flyver videre som humlebien,« siger Per Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.