Erhverv

Rige skandinavers loyalitet kan blive kriseramte SAS’ sidste udvej i jagten på milliarder

På trods af en ny aftale med piloterne er SAS fortsat i pengemangel. Et salg af Eurobonus-programmet kan rejse milliarder, vurderer analytiker. Men SAS kæmper for at undgå et frasalg af “arvesølvet".

Artiklens øverste billede
Illustration: Anders Thykier

De mest købestærke danskere, svenskere og nordmænd har ofte et Eurobonuskort placeret ved siden af de andre kreditkort i tegnebogen.

Siden årtusindeskiftet er det lykkedes SAS at samle flere end seks millioner medlemmer i bonusprogrammet, og den database er milliarder af nordiske kroner værd.

Det vurderer Hans Jørgen Elnæs, der er analytiker hos Winair og har stort kendskab til SAS og luftfartsindustrien.

»De allerfleste af SAS Eurobonus-medlemmerne er fra Skandinavien og Norden, hvor man har en høj grad af købekraft og en interessant demografi. Der gør, at den kundedata har en stor værdi,« siger han.

Den enorme værdiansættelse af bonusprogrammet baserer sig på, at medlemsdatabasen rummer Skandinaviens mest købestærke kunder.

Databasen får partnere som Mastercard, Avis og Best Western til at lægge millioner af kroner for at få lov at uddele Eurobonus-point til kunderne. Det er en rigtig god forretning for SAS, der har brugt mange kræfter på at ekspandere programmet de seneste år.

Siden årtusindeskiftet har SAS formået at tredoble medlemskartoteket til mere end seks millioner medlemmer. Simon Pauck Hansen, der er koncerndirektør i SAS, har tidligere udtalt, at SAS »har 8 mio. medlemmer af Eurobonus«. Men det er ikke bekræftet på skrift.

Værdien af Eurobonus-programmet er relevant, fordi SAS lige nu kæmper for sin overlevelse.

Sent mandag aften indgik SAS ganske vist en aftale med selskabets piloter, hvilket snart sender SAS-flyene på vingerne igen. Det lapper det akutte hul i selskabets kasse, hvor hundredvis af millioner kroner de seneste to uger er fosset ud.

Men det ændrer ikke på, at SAS fortsat skal finde enorme summer for at være et levedygtigt foretagende fremadrettet.

»I SAS Forward-spareplanen har selskabet et finansieringsmål på minimum 9,5 mia. svenske kroner. Det er det, man som minimum skal hente af ny kapital. I tillæg skal man konvertere 20 mia. svenske kroner fra gæld til egenkapital. Hvor den nye kapital skal komme fra, ved vi endnu ikke,« siger Hans Jørgen Elnæs.

SAS kan derfor blive tvunget til at realisere milliardværdien af strategiske aktiver som Eurobonus-programmet, hvis eksterne investorer ikke kommer selskabet til undsætning.

Forhandlingerne foregår lige nu i et forsøg på en finansiel rekonstruktion i USA, en såkaldt chapter 11, hvor SAS sidder sammen med investorer og selskabets største kreditorer.

Flere med kendskab til flybranchen har foruden bonusprogrammet peget på dele af SAS’ flåde af fly og de attraktive start- og landingstilladelser i bl.a. den engelske Heathrow-lufthavn som finansieringskilder.

Eurobonus har igennem årene været genstand for en del spekulation. Et frasalg blev nævnt flere gange, da SAS var i problemer i 2012, ligesom SAS tidligere har overvejet at lade bonusprogrammet, der blev stiftet i 1992, børsnotere.

Senest er Eurobonus i 2020 blevet skilt ud som separat selskab fra SAS og omsætter ifølge E24 for omkring 1,4 mia. svenske kroner.

Hvordan et konkret frasalg af Eurobonus konkret vil se ud, er uklart. Men Hans Jørgen Elnæs er ikke i tvivl om, at varen er gangbar i markedet.

Han peger på, hvordan det nu hedengangne selskab AirBerlin solgte 70 pct. af sit bonusprogram til Etihad til en pris, der gav det samlede program en værdi på 200 mio. euro, mens det tidligere har været fremme i medierne, at Air Canada i 2005 solgte 12,5 pct. af sit bonusprogram for en milliard kroner.

I det norske medie E24 har man sågar spekuleret i, om Eurobonus-programmet er mere værd, end SAS er i sig selv.

Hans Jørgen Elnæs kalder Eurobonus SAS’ stærkeste våben i fremtidens konkurrence, og understreger derfor, at SAS næppe vil afgive den fulde kontrol med bonusprogrammet.

Så det er altså adgangen til data, som de i givet fald ville sælge?

»Ja, det er min analyse af det. Det afhænger selvfølgelig af, hvem der er interesseret i Eurobonus. Men det tror jeg, at mange er. Så jeg tror, at man kan få en meget god pris – men det afhænger af, hvordan aftalen er designet. Den skal jo være indenfor de rammer, som er givet af blandt andet persondatalovgivningen.«

Et frasalg vil være en omfattende proces, og det vil formentlig tage tid, hvis SAS vælger eller bliver tvunget til at gå den vej.

Men ligesom indgivelsen af anmodningen om konkursbeskyttelse i USA så velforberedt ud, kan SAS på samme måde have forberedt et frasalg, spår den norske analytiker.

»Et salg af Eurobonus er en omfattende proces. Det tager lang tid. Det er ikke noget, man gør på en uge. Men på den anden side ved vi ikke, hvad der er sket i kulisserne det seneste halve år. Det kan være, at man har talt med potentielle købere til aktiver, som SAS har, i tilfælde af, at man kommer i en situation, hvor man selv skal tilvejebringe kapital på egen hånd.«

På trods af det enorme økonomiske potentiale, forventer Hans Jørgen Elnæs, at SAS vil gøre, hvad der er muligt for at undgå at skulle sælge ud af de strategiske aktiver.

»Eurobonus er det, vi på norsk kalder arvesølvet. Så det tror jeg, at SAS vil prøve at undgå at sælge. Men hvis de skal sælge det, så er det et stort aktiv. Jeg tror først og fremmest, at SAS ønsker at tiltrække investorer, som stiller nok kapital til rådighed og på attraktive nok betingelser til, at SAS ikke behøver at sælge aktiver,« siger han.

Spørger man i toppen af SAS, er beskeden ligeledes klar. På trods af milliardpotentialet i både start- og landingstilladelser i Heathrow, en mindre flåde af fly og ikke mindst Eurobonus-programmet, er det ikke den første sti, SAS vil afsøge.

»Det er nogenlunde den liste af aktiver, som vi stadig ejer, og som er store og værdifulde elementer i selskabet. Det er netop det, der har været nødløsningen og plan C,« siger SAS’ bestyrelsesformand Carsten Dilling til Finans og uddyber:

»Vi kommer forhåbentlig ikke til det. Vi har skabt grundlag for at eksekvere Forward-programmet, hvor vi forhåbentlig ikke skal amputere selskabet. Vi skal helst holde det intakt og gøre det i stand til at blive en vækstplatform,« siger Carsten Dilling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.